Kan hvidt brød øge riskoen for sygdom?

5 maj, 2021 | Viden og Forskning

Vi spiser en del brød i Danmark, men tidligere tiders surdejshævede brød, bagt på stenkværnet mel, er i mange bagerier erstattet af lynhævet brød, bagt af raffineret – og ofte næringsdrænet – hvedemel. Selv rugbrødet indeholder ofte masser af hvedemel. Det påvirker kroppen mere end du måske lige regner med, når du spiser det.

Det viser en stor ny rapport, der netop er offentliggjort i tidsskriftet British Medical Journal. Brød, fremstillet af raffinerede korn, kan påvirke kroppen negativt og formodentlig udgøre en tikkende bombe under vores sundhed. Undersøgelse viser, at forarbejdede kulhydrater, som for eksempel hvidt hvedebrød, morgenmadsprodukter, pasta og kager, ser ud til at påvirke blodsukker- og insulinniveauerne, som igen kan øge graden af inflammation i kroppens væv. Høj grad af inflammation er forløber for udvikling af en lang række såkaldt kroniske sygdom. To tredjedele af alle voksne danskere over 16 år har i dag har en diagnose på en kronisk, medicinkrævende sygdom.

Derfor kan det betale sig at spise blodsukkerstabiliserende, antiinflammatorisk og primært vælge grove, uforarbejdede råvarer, når der skal købes ind.

Rigtig mange har ustabile blodsukkerniveauer, er insulinresistente og har dermed ofte også høje inflammationsniveauer. Et højt indtag af hvidt raffineret hvedebrød og rugbrød, der er farvet mørkt af maltsirup kan faktisk føre til øget inflammation og dermed øge risikoen for udvikling af sygdom. Netop fødevarer, fremstillet af raffinerede korn kan ifølge undersøgelsen, offentliggjort 3. februar 2021 i BMJ, ganske enkelt føre til en højere risiko for sygdom, herunder også hjertekarsygdom.

I undersøgelsen deltog 137.130 voksne fra 21 forskellige lande. Forskere fra St.John’s Research Institute i Indien og flere andre internationale universiteter, indsamlede data om deltagernes hverdag og spisevaner. Igennem ti år sammenlignede de disse faktorer med en række sundhedsparametre, så deltagernes livsstil og madindtag kunne kobles til deres sundhedstilstand. Ikke overraskende viste det sig, at indtag af raffinerede fødevarer – og i særlig grad raffinerede korn og hvede – var forbundet med øget risiko for sygdom. Konklusionen: Et højt indtag af hvidt brød ser ud til at kunne øge riskoen for sygdom.

Reference: Associations of cereal grains intake with cardiovascular disease and mortality across 21 countries in Prospective Urban and Rural Epidemiology study: prospective cohort study
BMJ 2021; 372, Published 03 February 2021 .

Her kan du finde opskriften på et godt surdejsbrød med sprød skorpe

Var du tilfreds med denne artikel Kan hvidt brød øge riskoen for sygdom? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.