Multiple sclerose – ny forskning

5 mar, 2015 | Viden og Forskning

Multiple sclerose – ny forskning i D vitamin og sclerose. Tilstrækkeligt høje niveauer af D3 vitamin indgår som en afgørende komponent i kroppens evne til at beskytte os mod udvikling af sygdommen MS multiple sclerose samt mod attacks under aktiv sygdom.

Forekomsten af MS er højest i vores solfattige, nordlige områder af verden. Forskere fra The Mayo Clinic i USA har sammen med Dr. Michael Holick påvist, at udvikling af MS blandt andet kan hænge sammen med lave niveauer af D3 vitamin. Det er nemlig via solens stråler og kroppens kolesterol, at vi danner D3 vitamin. Vi ved, at vi danskere kun danner D3 vitamin i perioden juni-august, så medmindre vi rejser til sydlige og solrige himmelstrøg en gang om måneden, så har vi behov for ekstra tilskud af D3 vitamin vinteren igennem.

Behovet for D3 vitamin varierer fra person til person. D3 vitamin er et fedtopløseligt vitamin, og der er derfor behov for gode fedtstoffer for at sikre optimal optagelighed og anvendelse. Meget tyder på, at tilstrækkeligt høje niveauer af såvel D3 vitamin som essentielle fedtsyrer har en beskyttende effekt i forhold til udvikling af multiple sclerose. Du skal helst ligge på 100 nnm/l året rundt i dine blodprøver. Det er individuelt, hvilke doser, du skal indtage for at ligge der.

Forskere fra John Hopkins Universitetet i Baltimore har undersøgt betydningen af D3 vitamin i forhold til MS i rotter. De fandt, at tilstrækkeligt høje D3 vitamin niveauer forebyggede udvikling af MS, men at det også holdt sygdommen i skak og forebyggede attacks og degeneration under sygdom. På The Mayo Clinic i USA behandler de sclerose patienter med 20,000 i.u. D3 vitamin dagligt. De har særdeles gode resultater. Der er ikke rapporteret om et eneste tilfælde af overdosering.

Herhjemme er ADT 400 i.u., hvilket for langt de fleste danskere om vinteren ikke er tilstrækkeligt og i særdeleshed ikke i behandlingen af sclerose. Behandling med høje doser D3 vitamin bør dog altid foregå i samråd med din læge eller uddannet behandler. Der ses gode resultater ved akut anvendelse af høje doser D3 vitamin, hvis et attack er under opsejling. I mange tilfælde kan det afværges. En god tommelfingerregel er at ligge på 70-100 nnm/ll D3 vitamin året rundt, også ved MS. Tal eventuelt med din læge eller behandler om mulighederne, og husk KUN at indtage D3 vitamin, aldrig D2 vitamin.

Mine foretrukne D vitaminmærker er kombineret med en fødevarematrix af sunde fedtsyrer, hvilket øger optageligheden af det fedtopløselige D3 vitamin. Det er fx. Nature’s Own D3 vitamin, Nani D3 vitamin eller Pharma Nord’s D pearls.

Kilde: Proc Natl Acad Sci USA; 2013, Dec 9th. 
OBS! Nye studier fra Weill Cornell Medical College i New York viser, at MS også kan hænge sammen med forekomsten af toksiner fra bakterien clostridium perfringens i tarmen. Den potentielle synder hedder giftstoffet epsilon toksin, og det dannes som et biprodukt af bakterien Clostridium perfringens, der er en af de almindeligste årsager til fødevarebårne sygdomme. Endnu en god grund til at opretholde en afbalanceret tarmflora. Toksinet dannes nemlig ikke i fødevaren, men først i tarmkanalen. Du kan læse mere om betydningen af en sund fordøjelse HER
Denne artikel er tænkt som inspiration til alle, der har lyst til at indhente viden og redskaber til sund levevis. Artiklens indhold kan ikke anvendes som erstatning for lægelig behandling eller diagnose. Har du længerevarende symptomer, hjertesygdomme eller alvorlige lidelser, bør du altid konsultere din læge.
Du kan læse, hvorfor D3 vitamin skal tages som kosttilskud HER 
Du kan læse mere om D3 vitamin HER
Du kan læse mere om D3 vitamin kontra D2 vitamin HER
Du kan læse et australsk studie om D3 vitamin og sclerose HER
Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Mange danskere mangler vitaminer og mineraler

Halvdelen af jordens befolkning mangler vitaminer og mineraler, herunder også mange danskere. Mere end halvdelen af os får for få af de vitaminer og mineraler, der er afgørende for at leve et liv i sundhed. Det viser en undersøgelse, foretaget af forskere ved Harvard...

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiom og osteoporose kan hænge sammen

Tarmmikrobiomet – betegnelsen for vores samling af mange milliarder mikrober i tarmen - spiller en afgørende rolle for vi menneskers generelle sundhed og velvære. Nylige undersøgelser har vist, at kvaliteten og variationen af tarmmikrobiomet også kan påvirke...

Gratis e-bogs pakke! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis mine e-bøger "Tyvstart dagen GRØNT", "Fastebogen" samt "Madplan 2.0".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.