D vitamin skal tages som kosttilskud

1 feb, 2017 | Viden og Forskning

D vitamin skal tages som kosttilskud vinteren igennem. Der hviler et vist pres på Sundhedsstyrelsen i relation til officielt at anbefale D vitamin som kosttilskud til alle danskere hver dag hele vinteren igennem. Men selvom de positive forskningsresultater står i kø og med stor tydelighed viser, hvor vigtigt det er at have tilstrækkeligt høje D3 vitamin niveauer, så lader en sådan anerkendelse og anbefaling fra Sundhedsstyrelsen vente på sig – uvist af hvilken årsag.

Lige nu formidler pressen så overskrifter som “Put nu D vitamin i maden”, og “D vitaminberiget mad er effektivt” etc., sjovt nok samtidig med, at fødevarevirksomhederne står i kø for at få lov til at producere D vitaminberigede fødevarer som eksempelvis mælk med D vitamin. Løsningen er efter min mening ikke at tilsætte D vitamin til mælken. For det første vil det være usikkert, hvilken dosis man har indtaget, når dagen er omme. For det andet, så er der jo mange, der ikke drikker mælk, hvad gør de så? Og for det tredje, så er det en usund glidebane at tilsætte vitaminer til maden. Sådanne tiltag kan ikke være iværksat med udgangspunkt i optimering af befolkningssundheden. Den bedste måde at sikre sig tilstrækkeligt med D vitamin i vintermånederne er gennem D vitamin i form af kosttilskud.

Det blev for nylig i DR1 programmet Sundhedsmagasinet oplyst, at hvis der indføres årlige D3 vitamin målinger for alle danskere samt officielle anbefalinger i forhold til D3 vitamin tilskud, når niveauerne ligger lavt, så vil der årligt kunne spares 15-16% af samtlige danske sundhedsudgifter. Som det er i dag, har Sundhedsstyrelsen henstillet til de praktiserende læger om ikke rutinemæssigt at måle D vitaminniveauer hos deres patienter. Efter min mening handles der stik mod bedrevidende, og det er bare med at komme i gang med at anerkende, måle og anbefale. Det kan ikke gå hurtigt nok.

Her kommer tre hardcore videnskabelige beviser på, at D3 vitamin er livsvigtigt for dig:

1. D3 vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, som vi kender, og det er videnskabeligt dokumenteret, at tilstrækkeligt høje niveauer af D3 vitamin i kroppen, kan hjælpe i forebyggelsen af en lang række sygdomme. Det er sygdomme som kræft, osteoporose, diabetes, hjertekarsygdomme samt en lang række autoimmune sygdomme (1).

2. Tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer i blodet sænker graden af inflammation i kroppen. Øget inflammation indgår i udviklingen af stort set alle velfærdssygdomme. I kombination med let vægttab kan effekten forstærkes (2).

3.Tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer i blodet øger livslængden, sænker blodtrykket, forebygger diabetes, hjertekarsygdomme og en lang række autoimmune sygdomme (3)

D3 vitamin er et af de vigtigste vitaminer, som vi kan danne. Det har hormonlignende status i kroppen og er involveret i en lang række afbalancerende og sundhedsfremmende processer. Udover ovenstående eksempler er der overvældende mange studier, der viser D3 vitamins afgørende effekt for din generelle sundhed, men også i forhold til forebyggelse af eksempelvis knogleskørhed, autoimmune sygdomme, hjertekarsygdomme, kræft og mange andre lidelser.

Mangelsymptomer er træthed, uoplagthed, smerter i led og muskler med mere. Det er ikke en god ide at mangle D3 vitamin, og derfor skal du efter min mening få målt dine niveauer hos din læge, hvis du har ovenstående symptomer eller er syg.

Efter min mening sover vi godt og grundigt i timen herhjemme. Normalniveauerne i Danmark er, sammenlignet med andre lande, sat for lavt, og lægerne må i dag af økonomiske årsager ikke måle patienternes D3 vitaminniveauer. D vitamin skal tages som kosttilskud, det er den bedste måde at sikre tilstrækkeligt høje niveauer på. Derfor: tag sagen i egen hånd. Bed din læge måle dine D3 vitaminniveauer, anvend læge Henrik Heys beregning til dosering (læs hans artikel her) og sørg for at ligge imellem 75 og 100 nmol/l hele året rundt.

Referencer:
1. Autoimmunity Reviews Volume 12, Issue 10, August 2013, Pages 976–989
2. Cancer prev Res (phila), 2015 Jul; 8 (7): 628-35
3. Am J Cardiol. 2012 Feb 1;109(3):359-63

Du kan læse overlæge Henrik Heys kritik af D vitaminberiget mælk her
Du kan læse mere om betydningen af D vitamin her
Læs hvorfor du ikke skal indtage vitaminer og kaffe samtidigt her
Du kan læse mere om forskellen imellem D2 og D3 vitamin her
Du kan læse mere om injektioner af D3 vitamin hos lægen her
Du kan læse om Sundhedsstyrelsens potentielt skadelige calciumanbefalinger her
Du kan læse mere om, hvorfor du ikke kan spise dig til tilstrækkeligt D3 vitamin her

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Solcreme med faktor og D-vitamin

Solcreme med faktor og D-vitamin

Den absolut bedste kilde til det livsvigtige D3-vitamin er solens stråler. Blot et kvarter til en halv time i solen – i Danmark mellem juni og august - giver dig cirka 20.000 i.u. D3-vitamin. Det er 50 gange mere, end Fødevarestyrelsen anbefaler os hver dag. Heldigvis...

Kampen om vores sundhed

Kampen om vores sundhed

Du er givetvis stødt på udtrykket ultraforarbejdet mad? Manden bag udtrykket er brasilianeren Carlos A. Monteiro, og han vurderer, baseret på en række forskningsresultater, at fødevareindustriens manipulationer med vores mad til de såkaldte ultraforarbejdede...

Kaffe kan være befordrende for tarmens mikrober

Kaffe kan være befordrende for tarmens mikrober

Det at drikke kaffe forbinder vi for det meste med en hyggestund, en nydelse, hvis altså vi lige tåler og kan lide kaffe. Men kaffe kan også være befordrende for tarmens mikrober, og dermed gavnligt for dit vigtige tarmmikrobiom. Det viser forskning, publiceret i...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Tyvstart dagen GRØNT".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.