Naturligt Calcium – Vigtigt for Sunde Knogler

2 apr, 2012 | Viden og Forskning

Naturligt calcium – vigtigt for sunde knogler. Calcium bruger vi til udvikling af sunde knogler, men dette mineral spiller også en væsentlig rolle for nervernes signaleringsprocesser, for miljøet i og omkring vores celler, for hormonbalancen og for vores evne til at optage B12 vitamin. Ja, og meget meget mere.

Mange kvinder vælger at tage et dagligt tilskud af calcium, men der er et par ting, der er væsentlige at vide, før du går på indkøb. Langt de fleste calciumpræparater, der sælges i Danmark, indeholder calcium i form af calciumcarbonat. Calciumcarbonat er ligesom malat uorganisk calcium og har en meget lav optagelighed i organismen. Derfor anbefales der ofte meget høje doser til danske kvinder – ofte daglige indtag på mellem 1-1,5 gram. Så høje doser af et uorganisk mineral er på ingen måde hensigtsmæssigt for kroppens fine balancer. Når vi taler mængder, så kan jeg til orientering oplyse, at en elefant til sammenligning har behov for ca. 1,8 g. kalk dagligt. Indtog vi mennesker samme naturlige og organiske former for calcium som elefanterne, så ville vort behov altså være tilsvarende lavere.

Derfor vil jeg anbefale, at vi i højere grad interesserer os for, hvilken form for calcium vi indtager, snarere end om mængden. Organisk calcium som for eksempel Nature’s Own Bone support er efter min mening det bedste calcium præparat p.t. på markedet og til en fornuftig pris. På grund af den meget høje optagelighed af denne organisk bundne form for calcium, behøver du ikke særligt store doser. Når mineralet kombineres med en fødevarematrix øges optageligheden, og derfor vil du ofte kunne klare dig fint med en fjerdedel af de doser, der anbefales af calciumcarbonat. Behovene er selvfølgelig individuelle.

Tager du calcium primært for at styrke dine knogler, så husk, at magnesium er absolut lige så væsentligt – om ikke mere væsentligt for knoglesundheden. Du skal derfor altid supplere et eventuelt calciumindtag med tilsvarende mængder magnesium – for at sikre optimal balance. Begge mineraler tages bedst til natten, og begge mineraler er indeholdt i Nature’s Own Bone support sammen med D og K vitamin samt silicium og bor.

Du kan også købe wholefood magnesium i organisk form fra Nature’s Own eller Nani. Suppler også med D3 vitamin, da det har afgørende betydning for kalkoptagelsen.

Calcium og magnesium kan du spise dig til ved for eksempel at spise masser af økologiske grønkål, spinat, mandler, frø og kerner. Voksne kan vanskeligt optage calcium fra mælk. Du kan købe Nature’s Own Bone support i danske helsekostforretninger.

Læs også:
Gode Råd om Vitaminer og Mineraler
Magnesium – det oversete mineral
Calciumtilskud
Stop Hetzen Mod Vitaminer

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Derfor skal du bage med surdej

Derfor skal du bage med surdej

Det kan betale sig at lave sin egen surdej, for det giver bedre brød og en større adgang til brødets vitale vitaminer og mineraler.

ØSTROGEN

ØSTROGEN

Sjældent har jeg slugt en bog, som jeg slugte Marie Foegh's "Østrogen". Generationer af kvinder har i stilhed kæmpet med symptomer som træthed, dårlig nattesøvn, nedtrykthed, hedeture  og meget mere under og efter overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen daler...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.