Ny forskning indenfor Alzheimer og demens viser interessante og brugbare resultater. Der forskes intenst i årsagerne til udvikling af disse sygdomme, og interessante forskningsresultater står for øjeblikket i kø for at blive publiceret. Det er noget så positivt, at der sker så megen ny forskning indenfor Alzheimer og demens området, for det er på alle måder frygtede lidelser, der rammer flere og flere mennesker i den vestlige verden, herunder også i Danmark.
Heldigvis ser det ud til, at udviklingen kan vendes, at degenerationen af hjernevæv kan reduceres og genopbygningen af nye hjerneceller stimuleres. Forskningen viser foreløbigt tre områder, hvor vi med fordel kan gøre en indsats, såvel forebyggende som sygdomsbremsende:
1. Den mad du vælger at spise hver dag har betydning for din hukommelse og for, om der stimuleres til dannelse af nye nerveceller i hjernen. Visse fødevarer kan også øge degeneration af hjernevæv og dannelsen af amyloidt plak og tao. Disse er betegnelserne for en slags proteinfragmenter, der i for store mængder kan øge risikoen for udvikling af Alzheimer og demens. Forskningen i madens betydning for hukommelsen er foretaget af henholdsvis professor Dale Bredesen fra The Buck Institute for research on aging samt af Tiia Ngandu fra National Institute for Health and Welfare i Helsinki.
2. Det kan betale sig at prioritere en god nattesøvn, da hjernen renser ud under søvnen. Det foregår via det såkaldte glymfatiske system, som hver nat under søvnen rengør hjernen for blandt andet brugte proteiner. Det glymfatiske system kaldes også for hjernens vaskemaskine. Den kører kun om natten og vaskeprogrammet styres af gliaceller, der fungerer som en slags støtteceller for hjernens nerveceller. En af deres mange opgaver er at rense hjernen ved om natten at pumpe beskidt rygmarvsvæske ud via lymfesystemet. Denne opdagelse blev fornylig gjort af den danske professor Maiken Nedergaard, som arbejder på Center for Basic and Translational Neuroscience på Københavns Universitet. Man fandt tillige, at denne rengøringsmekanisme svækkes med alderen, hvilket kan være forklaringen på, at risikoen for udvikling af dårlig hukommelse også stiger med alderen. Mekanismen kan dog stimuleres via prioritering af en god nattesøvn, daglig motion og formodentlig også via et tilstrækkeligt vandindtag i løbet af dagen.
3. Anden dansk forskning, foretaget af blandt andet Naja Liv Hansen fra Rigshospitalet viser, at det kan betale sig at stimulere hjernen hver eneste dag. Hjernen stortrives nemlig ved at blive aktivt udfordret og lære nyt, og den mistrives ved forudsigelighed og vanetænkning. Derfor er det en god ide hver dag at stimulere hjernen med nye opgaver som at lære sig et nyt sprog, at løse Suduko eller kryds og tværs eller andre udfordrende opgaver, der appelerer til dig.
Jeg er derfor både stolt og glad over, at min nye bog Hjernegod mad indeholder praktiske redskaber til udøvelse af ovennævnte nyere forskning indenfor Alzheimer og demens området. Jeg er også dybt taknemmelig over, at bogen er blevet så positivt modtaget, og kunne du have lyst til at forære Hjernegod mad til en god ven eller et familiemedlem i julegave, så kan du stadig nå det og du kan købe bogen lige HER
Du kan læse mere om Hjernegod mad HER
Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.