Nye veje til hjertesundhed

23 jun, 2021 | Viden og Forskning

Et nyt studie har vist, at mennesker med lidt for meget på sidebenene, på blot ti uger, kan forbedre såvel deres hjertesundhed som deres mentale helbred, såfremt de i forbindelse med livsstilsændringer mødes med accept, rummelighed og en ikke-fordømmende adfærd.

Undersøgelsen, der blev præsenteret på EuroHeartCare – ACNAP Congressen i 2021, viste nye veje til hjertesundhed. Ikke bare tabte deltagerne sig, de forbedrede også deres blodtryk, kolesterolniveauer og andre parametre for hjertesundhed, ligesom de mentalt fik det bedre med mindre forekomst af skyld, angst og depression.

Såvel overvægt som fedme er forbundet med en øget risiko for hjertekarsygdom. Det er også ofte forbundet med en høj grad af skam, hvilket kan forhindre, at man søger hjælp eller selv er i stand til at indføre livsstilsændringer. Dette forsøg omfattede, udover et rummeligt og ikke-fordømmende miljø og selvstændigt udarbejdede målsætninger også ugentlige møder med individuelle opfølgninger, samtale om madplaner, målinger og træning.

Deltagerne fik selv lov at opstille deres mål for de ti uger, der var ingen restriktive diæter involveret, og ingen råvarer blev udelukket. Hver deltager satte sine egne mål, som blev gennemgået en gang om ugen. Vejledernes ikke-fordømmende tilgang skabte stor tillid og gode resultater. Eksempelvis faldt de 1123 deltageres gennemsnitlige kolesteroltal med cirka 20% på de blot ti uger, hvor forsøget kørte.

Tilslutningen til programmet var høj, alle deltagere tabte gennemsnitligt cirka 2 kilo, øgede deres fysiske aktivitetsniveau, spiste sundere og reducerede kolesterol- og blodtrykstallene. Der blev fundet forbedringer på tværs af samtlige opstillede sundhedsmæssige og mentale parametre. Derfor kunne denne model måske også være brugbar herhjemme, hvor mange overvægtige føler sig stigmatiserede. Måske spiller ores følelser en større rolle end hidtil antaget for vores fysiske sundhed, så muligvis vil en ændret tilgang kunne skabe resultater.

Referencer:
Abstract title European Society of Cardiology: Evaluation of a 10-week lifestyle and weight management programme on cardiovascular disease risk factors in a group of people living with obesity referred from a specialist bariatric clinic. Article in Science Daily “Focus on emotions is key to improving heart health in people living with obesity.” ScienceDaily, 17 June 2021. Piepoli MF, Hoes AW, Agewall S, et al. 2016 European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice. Eur Heart J. 2016;37:2315–2381.

Du kan læse prof. Urban Alehagens artikel om hjertesygdom her Selen redder menneskeliv

Var du tilfreds med denne artikel Nye veje til hjertesundhed?  Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt. I gamle dage døde sømænd af skørbug på grund af mangel på C vitamin. Det kan derfor betale sig hver dag at spise eller drikke C vitaminrige råvarer. Læs med her…

Ny viden om magnesium og blodtryk

Ny viden om magnesium og blodtryk

Nyere undersøgelser har sat fokus på sammenhængene mellem niveauerne af forskellige mikronæringsstoffer og så risikoen for udvikling af højt blodtryk. Forskere har blandt andet set på magnesiumniveauerne i forbindelse med højt blodtryk. Selvom der ikke er overvældende...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.