Nyt om galdesten

12 nov, 2015 | Viden og Forskning

Galdestensanfald kan være en yderst smertefuld oplevelse. Galdesten dannes oftest af kolesterolkrystaller i lever og galde, og med tiden lægges der yderligere lag på stenene. De fleste mennesker har galdesten i leveren og i galdeblæren, også uden at der kommer anfald, måske endda også uden at vide at de overhovedet er der.

Da galdesten dannes ud fra kolesterol, kan det være en rigtig god ide at se på, hvad det egentlig er, der provokerer leveren til at danne kolesterol. Det er en skrøne, at det er kolesterolet fra maden, der er den store synder. Det kolesterol du spiser fra eksempelvis æg og  smør udgør kun cirka 20 procent af det kolesterol, der cirkulerer i blodet. Ja, du kan spise to æg om dagen uden at det overhovedet kan registreres i dine kolesterolniveauer. Derimod danner du selv kolesterol i leveren, og det er det, der udgør de cirka 80 resterende procent, og dermed er afgørende for balancen mellem de forskellige typer kolesterol. Dårligt og ødelagt fedt som alle former for margariner og raffinerede olier, friture og lignende kan provokere leveren til dannelse, men den helt store og ofte oversete synder er sukker, hvidt brød, pasta, kager, kiks etc.

Kolesterol er i øvrigt livsnødvendigt, og afgørende for en lang række kropslige processer, for dannelsen af kønshormoner, for nervesystemet og for beskyttelsen af alle vores mange milliarder celler. Så kolesterol skal vi have, og niveauerne må ikke blive for lave, for kolesterol har nemlig også en beskyttende effekt i kroppen. 

Galdesten i lever og galdeblære kan medføre galdestensanfald. Tidligere troede man, at det var fedtet i maden, der fremprovokerede galdestensanfald, men det ved man i dag, at det ikke er. Kaffe, sukker, søde sager og alkohol er i forskernes søgelys i relation til, hvad der provokerer anfald. Galdestensanfald kan ramme uden varsel, og disse anfald rammer kvinder langt hyppigere end mænd. Særligt de små galdesten forårsager ofte stor ballade, idet de kan sætte sig fast i galdegangene og udførselsgangen fra bugspytkirtlen, og dermed blokere for udskillelsen af vigtige fordøjelsesenzymer. Det kan være alvorligt og medføre kritiske betændelsestilstande. 

Mange føler sig hjulpet ved at udelade sukker, hvidt brød pasta og dårlige fedtstoffer fra den daglige mad. Er der galdesten, så kan det betale sig at holde øje med, hvad det er der fremprovokerer eventuelle anfald. Er det eksempelvis kaffe, alkohol eller sukker? Gentagne galdestensanfald kan ofte afhjælpes med naturmidlet Resium, ligesom det er en mulighed at rense galdestenenen ud. Du kan læse mere i Andreas Moritz’ bog om leverudrensning, der beskriver, hvordan man udrenser galdesten. Det er dog efter min mening ikke noget man bare skal kaste sig ud i, men bedst at gøre i samråd med erfaren behandler eller læge.

Du kan læse mere om, hvordan nødder kan afhjælpe galdesten HER
Du kan købe Resium HER
Du kan købe Andreas Moritz’ bog HER

Var du tilfreds med denne artikel? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Er de anbefalede D3-vitamindoser i Danmark sat for lavt?

Er de anbefalede D3-vitamindoser i Danmark sat for lavt?

Efterår og vinter byder på mørke i Danmark og dermed også øges behovet for tilskud af D3-vitamin. Vi ved, og har vidst i mange år efterhånden, at D3-vitamin er det mest immunmodulerende vitamin, vi kan danne, og siden 2004 har man vidst, at hovedparten af danskerne...

Vær varsom med omega 6-planteolier

Vær varsom med omega 6-planteolier

Omega-6 rige planteolier som solsikke- majs-, soja-, tidsel- og vindruekerneolier kan være yderst sundhedsskadelige at indtage. En australsk undersøgelse fra 2013, viste med stor tydelighed, at hjertesyge, åreforkalkede mænd, der skiftede deres indtag af mættet fedt...

Vær varsom med mavesyremedicin

Vær varsom med mavesyremedicin

Medicin mod mavesyre kan få alvorlige konsekvenser, hvis det anvendes hyppigt og forkert. Sure opstød og halsbrand er noget, de fleste af os indimellem oplever. I Danmark bliver der udskrevet syreneutraliserende medicin som aldrig før mod disse symptomer, men der er...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!