Påvirkes gigt af vejret?

19 jan, 2021 | Viden og Forskning

Mange mennesker lider af gigtsymptomer i mild eller svær grad. Fælles for de fleste er, at de ofte oplever ændringer i sværhedsgraden af smerteniveauet, afhængig af vejret. Disse oplevelser er indtil fornylig blevet forklaret med gammel overtro, men helt nye undersøgelser fra blandt andet Manchester University viser, at gigtsyge mennesker kan være op til 20 procent mere tilbøjelige til at føle smerte på dage, der er fugtige og blæsende. Det skyldes blandt andet et lavere atmosfærisk tryk.

Undersøgelsen, der blev kaldt The Cloudy with a Chance of Pain, blev ledet af reumatologen Professor Will Dixon. Det er verdens første smartphone-baserede undersøgelse, og man undersøgte, hvordan vejret påvirkede mennesker, der led af kroniske sygdomme, primært gigt og fibromyalgi.

2658 personer deltog, og registrerede dagligt symptomer og smerteniveauer, søvn og motion. Undersøgelsen viste med stor tydelighed, at deltagerne oplevede større ubehag og smerte på fugtige og blæsende dage, hvorimod de på tørre dage var mindre tilbøjelige til at føle stor smerte. Deltagerne kunne også konstatere, at de var mindre tilbøjelige til at få sig rørt, de dage, hvor det var koldt og blæsende, i forhold til tørre og varmere dage.

Forskerne skønner, at cirka 10 millioner mennesker i Storbritannien lider af gigt. Blandt disse oplever mere end halvdelen smerter hver dag, der påvirker deres livskvalitet. Sundhedssystemet er ikke i stand til effektivt at hjælpe mennesker med gigt med deres smerter. Disse nye undersøgelser peger på, at vejr med et lavt atmosfærisk tryk kan medføre et højere smerteniveau og mindre fysisk aktivitet. Muligvis vil dette kunne give mennesker med gigt en større forståelse for og accept af, at vejret har indvirkning på deres smerteniveauer, samt for betydningen af bevægelse hver dag, uanset vejret.

Reference:
Dixon, W.G., Beukenhorst, A.L., Yimer, B.B. et al. How the weather affects the pain of citizen scientists using a smartphone app. npj Digit. Med. 2, 105 (2019). https://doi.org/10.1038/s41746-019-0180-3
Fagerlund AJ, Iversen M, Ekeland A, Moen CM, Aslaksen PM. Blame it on the weather? The association between pain in fibromyalgia, relative humidity, temperature and barometric pressure. PLoS One. 2019;14(5):e0216902. Published 2019 May 10. doi:10.1371/journal.pone.0216902

Her kan du læse mere om fedtstoffer og gigt
Prøv Madforlivet’s effektive antiinflammatoriske te

Var du tilfreds med denne artikel om Tarmbiotaen påvirker også din søvn? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev  og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Ny viden om magnesium og blodtryk

Ny viden om magnesium og blodtryk

Nyere undersøgelser har sat fokus på sammenhængene mellem niveauerne af forskellige mikronæringsstoffer og så risikoen for udvikling af højt blodtryk. Forskere har blandt andet set på magnesiumniveauerne i forbindelse med højt blodtryk. Selvom der ikke er overvældende...

Lidt om elektrolytter

Lidt om elektrolytter

Der tales meget om elektrolytter for tiden. Elektrolytter er ganske enkelt et udtryk for mineraler som natrium, kalium, calcium og magnesium. De har stor betydning for kroppens sundhed, herunder væskebalancen, musklerne og nervesystemets signalleringer. De har også...

Sådan brygger du den bedste kop kaffe

Sådan brygger du den bedste kop kaffe

Dine valg af bønner, vand og brygmetode har stor betydning for din kaffes smag og sundhed. Ristede kaffebønner kan anvendes til alle former for bryggemetoder. Normalt inddeles kaffe i espresso- eller filterkaffe og forskellen på disse er normalt ristningsgraden. Der...