Probiotika må ikke fremover kaldes probiotika

10 apr, 2015 | Viden og Forskning

Siden december måned 2012 har det indenfor EU været forbudt at kalde probiotika for probiotika. Selvom udtrykket probiotika er en ældgammel latinsk-medicinsk betegnelse for mælkesyrekulturer, der rent faktisk kan oversættes til “for livet”, så har EU besluttet, at betegnelsen probiotika ikke må anvendes. Forklaringen er fra EU’s side, at probiotika betegnelsen indikerer, at der kan være en sundhedsfordel ved at indtage det. For at beskytte uforvarende forbrugere mod noget sådant, har man altså besluttet helt at forbyde det.
Jeg har fuld forståelse for, at diverse lynsyrnede yoghurtprodukter eller fødevarer tilsat ganske få mælkesyrekulturer ikke bør anprises med betegnelsen “indeholder probiotika”. Jeg er ligeledes opmærksom på, at rigtig mange kosttilskud, der sælges som probiotika, er af så ringe kvalitet, at de givetvis ingen effekt har. Men at lade sådanne forhold diktere, at samtlige produkter ikke må anvende betegnelsen probiotika, er for mig et stykke politisk makværk af dimensioner.
Nyere forskning har slået fast, at vores tarmflora har afgørende betydning i forhold til immunforsvarets evne til at beskytte os mod sygdomme. Vores stadigt stigende forbrug af antibiotika samt vores nutidige levevis kompromitterer den gavnlige mælkesyreflora i tarmen, hvorfor daglige tilskud af probiotika for mange er væsentligt og afgørende for sundhed og balance. Siden forbuddet i 2012 er salget af probiotika kosttilskud faldet med 4% indenfor EU. For mig at se et skridt i den helt forkerte retning, idet rigtig mange mennesker har gavn af tilskud af probiotika. Det ville for mig at se have været ønskeligt, og i befolkningssundhedens interesse, såfremt man i stedet havde opsat regler for kvalitet og indhold af levende kulturer, førend betegnelsen “probiotika” måtte anvendes. Det ville have givet mening. Husk også, at alle behandlinger med antibiotika bør følges op af 2-3 måneders dagligt indtag af probiotika af høj kvalitet. Hvad monstro bliver det næste? At vitaminer ikke må kaldes vitaminer?
Du kan læse mere om betydningen af en sund tarmflora HER og HER

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Er osteoporose nutidens epidemi?

Er osteoporose nutidens epidemi?

Jeg møder flere og flere kvinder 50+, der har fået diagnoserne osteoporose eller osteopeni. Flere er uopfordret blevet kontaktet af deres praktiserende læge, om ikke de vil tage imod en undersøgelse for osteoporose, langt de fleste sendes videre til DEXA-scanning, og...

Hvor meget calcium skal vi danske kvinder ha´?

Hvor meget calcium skal vi danske kvinder ha´?

Et stærkt voksende antal danske kvinder 50+ får diagnosen osteopeni eller osteoporose. Vores sundhedsvæsen har intensiveret opsporingen, derfor modtager flere end tidligere, og særligt kvinder, en sådan diagnose. Samtlige kvinder, der modtager en af ovennævnte...

NAD+ kan styrke din hud og slimhinder

NAD+ kan styrke din hud og slimhinder

NAD+ og huden. Stoffet NAD+ er på manges læber, og udover at det indgår i kroppens energistofskifte og dermed hjælper med at holde os friske og i vigør med årene, så viser det sig også gavnligt for huden. Et nyere studie viser, at det både kan styrke og beskytte...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Værd at vide om fedt".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.