Siden december måned 2012 har det indenfor EU været forbudt at kalde probiotika for probiotika. Selvom udtrykket probiotika er en ældgammel latinsk-medicinsk betegnelse for mælkesyrekulturer, der rent faktisk kan oversættes til “for livet”, så har EU besluttet, at betegnelsen probiotika ikke må anvendes. Forklaringen er fra EU’s side, at probiotika betegnelsen indikerer, at der kan være en sundhedsfordel ved at indtage det. For at beskytte uforvarende forbrugere mod noget sådant, har man altså besluttet helt at forbyde det.
Jeg har fuld forståelse for, at diverse lynsyrnede yoghurtprodukter eller fødevarer tilsat ganske få mælkesyrekulturer ikke bør anprises med betegnelsen “indeholder probiotika”. Jeg er ligeledes opmærksom på, at rigtig mange kosttilskud, der sælges som probiotika, er af så ringe kvalitet, at de givetvis ingen effekt har. Men at lade sådanne forhold diktere, at samtlige produkter ikke må anvende betegnelsen probiotika, er for mig et stykke politisk makværk af dimensioner.
Nyere forskning har slået fast, at vores tarmflora har afgørende betydning i forhold til immunforsvarets evne til at beskytte os mod sygdomme. Vores stadigt stigende forbrug af antibiotika samt vores nutidige levevis kompromitterer den gavnlige mælkesyreflora i tarmen, hvorfor daglige tilskud af probiotika for mange er væsentligt og afgørende for sundhed og balance. Siden forbuddet i 2012 er salget af probiotika kosttilskud faldet med 4% indenfor EU. For mig at se et skridt i den helt forkerte retning, idet rigtig mange mennesker har gavn af tilskud af probiotika. Det ville for mig at se have været ønskeligt, og i befolkningssundhedens interesse, såfremt man i stedet havde opsat regler for kvalitet og indhold af levende kulturer, førend betegnelsen “probiotika” måtte anvendes. Det ville have givet mening. Husk også, at alle behandlinger med antibiotika bør følges op af 2-3 måneders dagligt indtag af probiotika af høj kvalitet. Hvad monstro bliver det næste? At vitaminer ikke må kaldes vitaminer?