Roundup forbydes i flere EU lande

28 aug, 2019 | Viden og Forskning

Flere og flere lande forbyder nu glyphosat – aktivstoffet i Roundup, fordi det er under stærk mistanke for at være kræftfremkaldende. Østrig valgte for nylig at forbyde brugen af Roundup og glyphosat. Senest har også Tyskland forbudt det giftige kemikalie fra år 2023. Det øger presset på Danmark, hvor vi er mange, der står uforstående overfor manglende indgriben.
Danmark stemte for godt et års tid siden som det eneste land IMOD et EU forslag om udfasning af Roundup og glyphosat, hvilket betød, at forslaget ikke blev godkendt. Glyphosat er det mest anvendte sprøjtemiddel i Danmark, og til trods for en frivillig aftale imellem landbrug/fødevarer og regeringen, om en nedbringelse af anvendelsen, er forbruget af pesticider, herunder Roundup og glyphosat, steget med 48% i perioden 2014 til 2017.(Pesticidrapporten 2017)
Glyphosat er ikke alene særdeles skadeligt for dyr og mennesker, det påvirker også biodiversiteten og naturens økosystemer negativt. Jeg forstår ganske enkelt ikke, at vi ikke også i Danmark stopper denne usympatiske, sprøjtende adfærd og forbyder brugen af Roundup og glyphosat. Vi skal efter min mening IKKE vente helt til år 2023, men derimod indføre et forbud lige NU, for vi må og skal prioritere vores allesammens sundhed. Det er på tide, for der er idag glyphosat i de fleste danskeres urin, vores konventionelle fødevarer kan være forurenet med potentielt kræftfremkaldende stoffer, der er sporet sundhedsskadelig glyphosat i vores grundvand og dermed postevand. Er vi da blevet helt skøre, at vi forurener det, der skal nære os? Den danske regering er under pres, og jeg mener, at vi alle skal presse alt hvad vi kan, så dette vanvid stoppes nu, for glyphosat kan gøre os og vores børn syge. Det du kan gøre for at sende et utvetydigt signal om, at det vil du have ændret, er bl.a. ved at købe økologisk – hver gang.
Du kan læse om den seneste forskning i glyphosat og Roundup HER
Du kan læse, hvordan Roundup og glyphosat kan gøre dig syg HER
Var du glad for denne artikel Roundup forbydes i flere EU lande?, så må du rigtig gerne klikke “Synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt nye spændende opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Derfor skal du bage med surdej

Derfor skal du bage med surdej

Det kan betale sig at lave sin egen surdej, for det giver bedre brød og en større adgang til brødets vitale vitaminer og mineraler.

ØSTROGEN

ØSTROGEN

Sjældent har jeg slugt en bog, som jeg slugte Marie Foegh's "Østrogen". Generationer af kvinder har i stilhed kæmpet med symptomer som træthed, dårlig nattesøvn, nedtrykthed, hedeture  og meget mere under og efter overgangsalderen, hvor østrogenproduktionen daler...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.