Tag aldrig KUN kalktilskud – husk også magnesium!

21 aug, 2013 | Viden og Forskning

Tag aldrig kun kalktilskud – husk også magnesium. Mange kvinder, der tager tilskud af calcium eller kalk, oplyses ikke om, at calcium ALDRIG må indtages uden følge af lige dele magnesium. Ligeledes er der efter min mening alt for lidt fokus på, at den form for calcium, der indtages, har afgørende betydning for optageligheden og dermed for, hvilken dosis, det er nødvendigt at spise. Som det er idag, spiser langt de fleste danske kvinder uorganisk calcium i doser, der svarer til det en elefant skal have hver dag. Det indtages som oftest uden følge af tilsvarende mængder magnesium ligesom nødvendigheden af tilstrækkeligt høje D3 vitamin niveauer og K2 vitamin er kraftigt undervurderet. Det er en stor fejl, jeg fristes næsten til at kalde det en forbrydelse mod danske kvinder.

Uorganisk calcium i form af calcium carbonat anbefales desværre i al for høj grad herhjemme. På grund af dets form har det en meget lav optagelighed og skal derfor indtages i meget store doser, for at vi overhovedet kan optage den mængde vi behøver (det er næsten nødvendigt at spise samme mængder som en elefant skal have, selvom vores behov er mange gange lavere). Indtag af så store mængder uorganisk calcium kan skabe store ubalancer i den indre biokemi og faktisk forårsage mere skade end gavn. Undersøgelser viser også, at spises der kun kalk, altså uden tilsvarende mængder magnesium, suppleret af D3 vitamin og K2 vitamin, så øges risikoen for forkalkning, hjerte/kar sygdomme og slagtilfælde. Jeg kan derfor varmt anbefale, at du sætter dig ind i, hvilke former og mængder der er bedst, såfremt du har behov for ekstra kalktilskud.

Jeg tager personligt hver dag organisk wholefood kalk i form af Bone support, der indeholder organisk calcium, magnesium, K2 vitamin, silicium og D3 vitamin samt lidt ekstra magnesium til natten. Jeg sørger for året rundt at have tilstrækkeligt høje D3 vitaminniveauer (100 nnm/ll) og booster så vidt muligt mine lagre i disse sommermåneder ved at komme i solen mindst en halv time hver dag uden solfaktor. Om vinteren tager jeg altid tilskud af D3 vitamin. Jeg sørger for høje K2 vitamin niveauer ved at spise masser af grønsager. Desuden supplerer jeg min gode, økologiske mad med en højkvalitets vitamin/mineralpille (Solgar terra Nova) og gode omega 3 olier, der altsammen sikrer at såvel kalk som magnesium transporteres effektivt ind i knoglerne og styrker dem. Læs meget mere om kalk, former og optagelighed i artiklen “kvinde – kend din kalk” her på bloggen.

Var du tilfreds med denne artikel? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned. 

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.