Vagus nerven og stress

12 aug, 2022 | Viden og Forskning

Vagus nerven og stress hænger uløseligt sammen. Lider du af stress eller angst, så kan det betale sig at kende til vagus nerven, eller nervus vagus, som den også hedder. Denne 10. hjernenerve kan nemlig have stor indflydelse på din håndtering og oplevelse af stress, da den er den styrende del af det parasympatiske nervesystem, der er den del af nervesystemet, der sørger for at du kan finde ro, slappe af og have overskud. Vagus nerven er den længste hjernenerve, og den er involveret i rigtig mange kropslige funktioner.

Det er også vagus nerven, der styrer din fordøjelse, ligesom den overordnet styrer det parasympatiske nervesystem, der grundlæggende sørger for at dine indre organer og systemer kan slappe af og finde ro. En velfungerende vagus nerve er således afgørende for, at du kan fungere optimalt og leve op til dit fulde potentiale.

En spændt eller klemt vagus nerve kan ikke varetage sine opgaver i tilstrækkelig grad. Jeg har personligt oplevet vagus nervens enorme indflydelse på min evne til at slappe af og føle indre ro, da jeg for en del år siden var ude for en trafikulykke. Jeg, der var vant til at holde mange bolde i luften på en gang, følte mig pludselig stresset over det mindste. Jeg forstod ikke, hvad den store forandring med mig var forårsaget af. Det gjorde mig ked af det og også bange. Det skulle vise sig mange år senere, at det var en klemt vagus nerve, der blandt andet havde forårsaget disse betydelige reaktioner. Jeg følte mig stresset, tog på i vægt og min fordøjelse fungerede ikke optimalt. I dag får jeg hjælp af en dygtig osteopat, der frisætter og løsner min vagus nerve med jævne mellemrum. Det har været livsforandrende for mig, og ovennævnte symptomer er forsvundet.

Føler du dig deprimeret eller angst, så kan du med fordel prøve at stimulere din vagus nerve. Da din vagus nerve er den væsentligste komponent i det parasympatiske nervesystem, vil en fri og velfungerende vagus nerve kunne frisætte en lang række enzymer og hormoner, der kan modvirke stress, eksempelvis acetylcholin, prolactin, vasopressin, og oxytocin. Det kan direkte hjælpe dig til bedre stresshåndtering. Vagus nerve stimulation kan også hjælpe dig til bedre hukommelse, styrket immunforsvar, optimal fordøjelse, mindre inflammation og bedre nattesøvn. Det kan også afhjælpe spændingshovedpine, idet vagus nerven indeholder fibre, der kontrollerer hjernehinden omkring hullet i bunden af kraniet, hvor rygmarven kommer ud, samt hjernehinderne omkring lillehjernen..

Du kan påvirke vagus nerven positivt ved at meditere eller trække vejret dybt i ti minutter. Vagus nerven kan også fysisk frisættes af en dygtig osteopat, og stimulation kan således virkelig hjælpe og styrke dig. Stimulation og frisættelse af din vagus nerve kan blandt andet være en hjælp til mindre stress og angst, for vagus nerven og stress hænger ofte sammen. Det kan således virkelig betale sig at kende sin vagus nerve.

Du kan hente hjælp hos en dygtig osteopat, der også kan lære dig, hvordan du selv kan vedligeholde en fleksibel og afslappet vagus nerve. Det er fuldstændig bivirkningsfrit og særdeles virksomt.

Reference: Sigrid Breit, Aleksandra Kupferberg, Gerhard Rogler and Gregor Hasler; “Vagus Nerve as Modulator of the Brain–Gut Axis in Psychiatric and Inflammatory Disorders”; Front Psychiatry. 2018; 9: 44. Published online 2018 Mar 13. doi: 10.3389/fpsyt.2018.00044 PMCID: PMC5859128 PMID: 29593576

Du kan læse mere om vagus nerven HER

Var du tilfreds med denne artikel Vagus nerven og stress? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.