Kend din vagus nerve

18 jan, 2016 | Viden og Forskning

Dette indlæg er skrevet af Tommy Hedelund

Tommy Hedelund er en af landets mest kompetente osteopater. Hans klinik hedder Klinik for Manuel Behandling, og den ligger Park Allé 15 i Aarhus. Tommy og hans dygtige stab af medarbejdere hjælper hver dag mennesker, der lider af alt lige fra skulder- knæ eller rygproblemer til mave-tarm problematikker og reflux. Du kan læse mere om osteopat Tommy Hedelund og hans dygtige stab via linket nederst i artiklen.

Kend din vagus nerve. Oplever du ofte nakkepine, dårlig fordøjelse, reflux eller hæshed, så kan det være din nervus vagus, der er på spil. Vagus nerven kan det betale sig at kende, for den er involveret i rigtig mange kropslige funktioner. Det er faktisk den, der overordnet styrer fordøjelsen samt hele den vigtige del af vores nervesystem, der sørger for at vi kan slappe af. Du mærker sikkert særligt vagusnerven, når den er klemt, for så kan den ikke varetage sine opgaver i tilstrækkelig grad.

Vagusnerven består af både motoriske og sensoriske nerver. Cirka 30% af nervefibrene er motoriske og kontrollerer fordøjelsen. Cirka 70% af nervefibrene er sensoriske (interoceptive) fibre fra de organer, som vagusnerven kontrollerer. Vagusnerven indeholder også fibre, som kontrollerer hjernehinden omkring hullet i bunden af kraniet, hvor rygmarven kommer ud, samt hjernehinderne omkring lillehjernen.

Dette kan forklare nakkesmerter øverst i nakken samt hovedpine bagerst i hovedet. Disse symptomer kan være en konsekvens af irritation af de nervefibre, som er interoceptorer. Derudover giver nerven en gren til stemmelæberne, så hæshed er også et forventeligt og hyppigt symptom på irritation af nerven.

Reflux (tilbageløb af syre i spiserøret) vil som et eksempel irritere vagusnerven, og via de interoceptive nervefibre gives hjernen info om dette, hvilket kan få konsekvenser i form af nakkesmerter, hovedpine og hæshed. Operativt arvæv fra brystkassen, skjoldbruskkirtlen og lignende ses også ofte som årsager til nerveirritation.

En osteopatisk behandling vil bestå af både lokal behandling af nakkemuskler, led med mere, behandling af de strukturer, der måtte ligge til grund for irritation af vagusnerven, samt behandling af nerven selv. Nerven kan være ”fanget” i arvæv og spændinger og deraf miste sin evne til at bevæge sig i omgivelserne, med irritation til følge.

Du kan læse mere her Værn om vagusnerven
Du kan læse Tommy Hedelunds bud på behandling af dårlig fordøjelse og reflux her
Du kan læse min artikel om mavesyre, reflux og syreneutraliserende medicin her

Var du tilfreds med denne artikel? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Er osteoporose nutidens epidemi?

Er osteoporose nutidens epidemi?

Jeg møder flere og flere kvinder 50+, der har fået diagnoserne osteoporose eller osteopeni. Flere er uopfordret blevet kontaktet af deres praktiserende læge, om ikke de vil tage imod en undersøgelse for osteoporose, langt de fleste sendes videre til DEXA-scanning, og...

Hvor meget calcium skal vi danske kvinder ha´?

Hvor meget calcium skal vi danske kvinder ha´?

Et stærkt voksende antal danske kvinder 50+ får diagnosen osteopeni eller osteoporose. Vores sundhedsvæsen har intensiveret opsporingen, derfor modtager flere end tidligere, og særligt kvinder, en sådan diagnose. Samtlige kvinder, der modtager en af ovennævnte...

NAD+ kan styrke din hud og slimhinder

NAD+ kan styrke din hud og slimhinder

NAD+ og huden. Stoffet NAD+ er på manges læber, og udover at det indgår i kroppens energistofskifte og dermed hjælper med at holde os friske og i vigør med årene, så viser det sig også gavnligt for huden. Et nyere studie viser, at det både kan styrke og beskytte...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Værd at vide om fedt".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.