Piece of cake – ny bog af Mascha Vang og Annemette Voss Fridthjof

Piece of cake - Ny bog af mascha Vang og Annemette Voss Fridthjof
Piece of cake – Ny bog af Mascha Vang og Annemette Voss Fridthjof.
Mascha Vang og Annemette Voss Fridthjof har skrevet en ny bog, som de kalder Piece of Cake. Det er en virkelig indbydende bog, der tager udgangspunkt i Mascha Vangs store ønske om at kunne bage fødselsdagsboller og kager til sin datters venner og børnehavesammenkomster. Veninden og vinder af Den store bagedyst Annemette Voss Fridthjof tager derfor affære og gennemgår skridt for skridt, hvad der skal til for at lykkes med de skønneste kager og de luftigste boller og brød.
Det kan vi som læsere nyde godt af, for trin for trin introducerer Annemette og Mascha os for hemmelighederne bag blandt andet gærdeje, koldthævede deje, kagedeje og mørdeje. Der er håb forude, hvis du gerne vil lykkes med de skønneste theboller, de mest cremede kanelsnegle eller de lidt sundere rugknækbrød, som du iøvrigt kan finde opskriften på via linket herunder.

Ideen er rigtig god, for hvadenten du er nybegynder eller blot usikker udi bagekunsten, så kan du følge anvisningerne i denne bog og lykkes med bollerne, pølsehornene eller den smukke hindbær lagkage til fødselsdagsfesten eller familiesammenkomsten. Billederne i bogen er indbydende, opskrifterne er gode og lige præcis sådan, som de allerfleste danskere kan lide dem. Jeg overgiver mig derfor helt og aldeles til den charmerende duo. Jeg har allerede besluttet, at jeg skal prøve opskriften på kransekager af inden længe, og de lækre kardemommesnegle skal mine australske venner udsættes for, når de kigger forbi i næste uge. Jeg vælger selvfølgelig økologisk, stenkværnet mel og øvrige økologiske ingredienser til mit bagværk, fordi sådan er jeg, og jeg glæder mig til at prøve de indbydende opskrifter af. Mine varmeste anbefalinger til en veludført, brugbar og virkelig god bog.

Du kan købe bogen HER
Du kan finde opskriften på Kardemommesnegle HER
Du kan finde opskriften på Rugknækbrød HER
Var du tilfreds med denne omtale af piece of cake? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Debat