Vegetar – ny bog af Ditte Ingemann

Forsiden Bøger og Kurser Bog-omtaler Vegetar – ny bog af Ditte Ingemann

     5

Vegetar er en ny bog, skrevet af Ditte Ingemann. Vegetar opfordrer og inspirerer os allesammen til at få flere grønne retter på middagsbordene. Det er ofte også det grønne, som mange af os får for lidt af i hverdagen, men det kan du let rette op på med de mange skønne opskrifter i Ditte Ingemanns nye bog Vegetar.

Bogen er lettilgængelig med indledende afsnit om eksempelvis fordelene ved en mere grøn levevis, forskellen på at være vegetar og veganer og et opgør med manges opfattelse af vegetarer som nogle, der lever af linser og tofu. Grøn mad kan være særdeles varieret, indbydende, velsmagende og delikat, og  selvom du hverken er vegetar eller veganer, så er der altså masser af sund inspiration at hente i bogens grønne opskrifter. Her finder du opskrifter på alt lige fra Spicy rosenkålssalat til lasagne, pizza og nøddepate’. Herunder får du opskrifterne på vegetarisk surdejspizza og vegetarisk karryret med blomkål fra bogen Vegetar.

Der er ikke alene sundhedsmæssig fornuft i at spise mere grønt og plantebaseret mad, der er også nødvendige, miljømæssige hensyn i mere grønne valg i dagligdagen. Vi har verdensrekord i Danmark i indtag af kød og kødpålæg, og når vi nu ved, at et højt kødindtag ikke alene belaster vores organisme men også miljøet, så giver det mening at vælge mere grønt i madpakkerne og på middagsbordene.

Vegetar – ny bog af Ditte Ingemann gør grønne valg i dagligdagen lette, velsmagende og ubesværede, og inspirerer til indførelse af flere kødfrie dage i de danske hjem. Jeg ønsker dig god fornøjelse med bogen.

Du kan læse mere og købe bogen HER
Du kan finde opskriften på vegetarisk surdejspizza HER
Du kan finde opskriften på vegetarisk karryret med blomkål HER
Du kan læse mere om den succesfulde vegetariske kogebog Green Kitchen Stories HER
Du kan læse mere om Green Kitchen Smoothies HER

Var du tilfreds med denne omtale? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.