Grøntsagsspaghetti – Lav spaghetti af dine grøntsager!
Grøntsagsspagetti – Lav spagetti af dine grøntsager!
Det er smart og sundt, og så smager det godt. Lav spagetti af dine grønsager, enten med denne ”spaghetti” maskine, der forvandler grøntsager som squash, gulerødder eller persillerod til spaghetti. Du kan også anvende en lille blyantspidslignende spiralizer, som du kan købe hos din isenkræmmer eller du kan helt enkelt bruge en kartoffelskræller, så får du blot bredere spagettistrimler ud af grønsagerne. Det er en genial ide, specielt hvis du har børn i huset, der elsker spaghetti. Men også godt og lækkert til voksne, der holder af denne ret. Dette er en langt sundere og mere fiberrig udgave af spagetti, og det er en god og velsmagende måde at få flere grøntsager ind i dagligdagen på.
Tag dine squash og kør dem igennem “spiralizeren”, som den hedder. Vend squash spaghettien i en lækker pesto, lavet af frisk oregano og persille, der blendes med citronsaft, olivenolie, cashewnødder, salt og hvidløg. Du kan anvende pinjekerner i stedet for cashewnødder, ligesom du kan tilsætte parmesanost efter smag og behag. Tilsæt cherrytomater i både og pynt med frisk oregano. Denne ret er velegnet alene eller som tilbehør til fisk eller fjerkræ.
Klik her for at købe din egen spiralizer på Amazon.co.uk – den koster ca. 300 kroner inklusiv levering fra England.
Du kan finde opskriften på glutenfri quinoafrikadeller med squashspagetti her
Var du tilfreds med denne opskrift, så klik gerne “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.