Smukke Stockholm

1 jun, 2017 | Et besøg værd, Inspiration og Oplevelser

Fornylig havde jeg muligheden for at tilbringe fire dage i smukke Stockholm. Det var ikke første gang jeg gæstede byen, men det var første gang, at jeg havde lejlighed til at trave byen tynd, nyde de fantastiske gamle huse og udsøge mig de hyggeligste små steder, kaffebarer og restauranter. Stockholm er en fantastisk smuk by, omgivet af hav og vand, og der er ikke langt ud til den stockholmske skærgård med de yndigste små øer, der leder tankerne hen på ”Alle vi børn i Bulderby”. Det er let at snuppe en af de små både lige overfor Dramaten og tage på Skærgårdstur i solskinnet. Det kan varmt anbefales. Centrum af Stockholm var i disse aprildage præget af et vælg af blomstrende kirsebærtræer. Det var betagende smukt.

Stockholm centrum i april

Området omkring Södermalm var fantastisk charmerende og hyggeligt.

Jeg tabte mit hjerte fuldstændigt til den skønne kaffebar Snickarbacken, hvor jeg havde lejlighed til at spise morgenmad et par af dagene. En anden tophyggelig cafe med sunde, skønne og nytænkte retter på menuen er også Albert & Jack’s Bakery and Deli på Engelbrektsgatan. Jeg har nemlig netop ladet mig fortælle, at Snickabacken midlertidigt er lukket. Du kan få samme gode oplevelse på Albert & Jack’s Bakery and Deli, hvor de har eget bageri og kafferisteri. Her serveres således god kaffe og skønne sandwiches, suveræn morgenmad med grød og granatæblekerner, chia morgenmad med bær samt æg og brød i alle variationer.

Der er mange gode kaffebarer i Stockholm, og udover Albert & Jack’s kan jeg anbefale og nævne Cafe Pascal, Kaffeverket og Fabrique Stenugnsbageri i Drottninngsgatan, der bager det lækreste rugbrød med tørrede tranebær, det skønneste surdejshævede stenovnsbrød og så er de kendt for byens bedste Kanelbuller. Urban Deli er et andet favoritsted i Stockholm, charmerende og med rigtig god økologisk mad.

Et af mine absolutte favoritsteder ligger på Djurgården. Her finder du den smukke Rosendals Trädgård. Her er hyggeligt og smukt, og de har har en dejlig cafe, en gårdbutik og lille gavebutik. Her kan du både nyde de smukke omgivelser, drikke kaffe og købe grønsager og små gaver med hjem. Tag den gamle sporvogn derud fra Dramaten, det er en rigtig fin tur.

Under mit besøg i Stockholm havde jeg også lejlighed til at besøge det legendariske hotel Et Hem.

Et Hem er et sted i særklasse, indretningen er sublim, arrangeret af den kompetente Ilse Crawford. og det er et utroligt dejligt sted at opholde sig. Du føler det faktisk som om, at du er hjemme hos dig selv. Maden var også fantastisk, men vær forberedt på, at det ikke er et billigt sted, hverken at spise eller overnatte.

Stockholm er en i særklasse skøn by, charmerende og overraskende og virkelig et besøg værd. Besøger du Stockholm om sommeren, så tag ud i den smukke skærgård en af dagene, det er noget så smukt og hyggeligt. Gå en tur langs vandet ud til Djurgården og Vasa, gå på opdagelse i Gamla Stan eller lej en cykel og drag afsted på eventyr rundt i byen.

Var du tilfreds med denne artikel om mit besøg i Stockholm? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Grønsagscurry – indisk inspireret og let curry

Grønsagscurry – indisk inspireret og let curry

Grønsagscurry - let og lækker curry, der bare smager. Retten er let at tilberede og er fyldt med sunde og nærende fibre. Ingredienser til 4 personer 800 g kartofler 1 squash 2 rødløg 2 fed hvidløg Ekstra jomfruolivenolie 2 spsk. god karry 1 spsk. garam masala 1 knsp....

Indian style lam

Indian style lam

Indian style lam er en lækker, "super snasket" hyggeret, der smager stjernegodt. Opskriften stammer fra Louisa Lorang's nye bog Alt i en - enkel hverdagsmad. Louisa har her brugt lammekød fra kølle. Det bliver hurtigere mørt, end hvis du bruger kød fra skanken. Køb...

Grøn kødsauce Bolognese med pasta

Grøn kødsauce Bolognese med pasta

Spagetti med kødsauce hører til danskernes favoritter. Her finder du min version Grøn kødsauce Bolognese med valnødder. Det er en super lækker og let ret, hvor den sædvanlige kødsauce er erstattet af en grønsagsrig sauce med aubergine og valnødder. Valnøddesaucen er...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Tyvstart dagen GRØNT".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.