Indian style lam

22 jan, 2025 | Et besøg værd, Sund Aftensmad

Indian style lam er en lækker, “super snasket” hyggeret, der smager stjernegodt.
Opskriften stammer fra Louisa Lorang’s nye bog Alt i en – enkel hverdagsmad. Louisa har her brugt lammekød fra kølle. Det bliver hurtigere mørt, end hvis du bruger kød fra skanken. Køb gerne i tern,
eller anvend en lille lammeculotte og kasser fedtkanten og skær kødet i tern.

Ingredienser til 3-4 personer
400 g lam i tern (fra kølle)
2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
300 g kartofler
2 løg
3 fed hvidløg
1 lille blomkål
2 spsk. ingefær
2 spsk. garam masala
2 tsk. stødt spidskommen
3 spsk. karry
1 spsk. gammeldags kærnet smør
400 g mosede tomater
1 dåse kokosmælk (400 g)
Evt. vand
Uraffineret flagesalt
100 g babyspinat

Servering
1 håndfuld koriander
2 tsk. nigellafrø
Yoghurt
1 citron
Chutney
Nanbrød

Fremgangsmåde
Brun lammeternene i olie i en gryde i 7-8 minutter, til de har taget fint med farve.
Skær kartoflerne i tern. Hæld dem i gryden, og lad dem sauterer med i 4-6 minutter. Skær løg og hvidløg i tynde skiver. Hæld dem i gryden, evt. sammen med mere olie. Steg kort, til det hele falder sammen.
Skær blomkålen i grove buketter. Hæld dem i gryden, og steg ganske kort. Tilsæt fintrevet ingefær, garam masala, spidskommen, karry, smør, tomater og kokosmælk.
Lad retten simre i ca. 45 minutter under låg, til kødet er mørt. Rør undervejs, og tilsæt evt. en smule vand. Krydr med salt undervejs. Tilsæt spinat, og lad den falde sammen. Smag til igen. Servér straks med plukket koriander og nigella på toppen. Giv yoghurt, citronbåde, chutney og lune nanbrød til.

OBS! Du kan sagtens lave denne ret med enten oksekød eller kylling, hvis du ikke er til lam.

Her kan du finde opskriften på grønne wraps 
Her kan du finde opskriften på hummus og her på flere varianter af hummus
Her kan du finde opskriften på lækker vegetarisk Bolognese med pasta eller squashpasta

Var du tilfreds med denne opskrift på Krydret kylling med citron og persille? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Lasagne med svampe og smag

Lasagne med svampe og smag

Den skønneste lasagne, fyldt med smag og cremethed. Her er kødet erstattet af svampe, der giver både proteiner og umamismag. Ingredienser til 4 personer 50 g tørrede karljohansvampe 750 g blandede, friske, blandede svampe 2 rødløg 2 porrer Uraffineret flagesalt og...

Tomat frikadeller

Tomat frikadeller

Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Ingredienser cirka 8 stk 300 g tomater I stor håndfuld friske krydderurter timian, persille, oregano eller basilikum 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie +...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.