Vanilje – historien om vanilje

11 dec, 2018 | Inspiration og Oplevelser, Sund inspiration

Vanilje – historien om vanilje. Vanilje hører julen til, og den lækre, velsmagende vanilje forskønner både gløggen, ris a la manden – og selvfølgelig vaniljekransen. Vaniljen har en fantastisk smag og en lige så skøn duft, som får julehyggen til at brede sig, og heldigvis anvendes vanilje i stigende omfang også udenfor julemåneden.

Historien om vanilje og produktionen af vanilje er dramatisk, men måske kan den netop øge vores forståelse for, at prisen på vanilje er tidoblet gennem de sidste fem år, så vanilje p.t. er omtrent lige så dyrt som sølv og nu er verdens næstdyreste krydderi efter safran.

For det første er vanilje en særdeles vanskelig plante at dyrke. Der går 3-5 år, før planten producerer vaniljestænger og for overhovedet at komme dertil, skal den håndbestøves. Den eneste type bi, der kan bestøve planten naturligt, findes nemlig i Mexico, hvor planten oprindeligt stammer fra, mens hele firs procent af verdens produktion af vanilje foregår et helt andet sted, nemlig på Madagaskar. For at gøre bestøvningen endnu mere kompliceret, blomstrer planten kun ganske kortvarigt. Stængerne skal derefter modne ni måneder på planten, før de kan høstes og derefter skal de tørres i cirka fire måneder.

Denne lange, lange proces gør vaniljebønderne meget sårbare i forhold til en fejlslagen høst. Desværre er det ikke den eneste trussel. For vaniljen er blevet så eftertragtet, at også lokale tyveknægte har set muligheder. Vaniljebønderne må derfor ofte vogte deres marker med livet som indsats for at undgå, at deres eksistensgrundlag forsvinder. Disse historier når sjældent ud til alle os forbrugere, der istedet bogstaveligt talt står i kø for at få en bid af vaniljekransen. Krydderiet har aldrig været så populært, som det er lige nu.

Ægte vanilje har rigtig mange smagsnuancer, og måske er der derfor, at mange store, internationale fødevarevirksomheder for nylig har undsagt den kunstige vanilje til fordel for den ægte vare – trods den særdeles høje pris. Det har fået efterspørgslen til at stige drastisk, og priserne er selvfølgelig gået samme vej. En cyklon, som i 2013 ødelagde en stor del af vaniljeplanterne har ikke bidraget positivt til sagen.

Men trods den høje pris, så er det vigtigt at vælge den ægte, certificerede vanilje, når der skal bages vaniljekranse. For det første sikrer den certificerede vanilje, at det er vaniljebønderne, der tjener på vaniljen, men også, at den ikke er fremstillet ved hjælp af børnearbejde. Du undgår også den kunstige vanilje, der ikke har noget med ægte vanilje at gøre. Tag derimod kornene ud af de lækre vaniljestænger og pres dem ud i lidt kokossukker eller rørsukker med en kniv. Så har du dit eget vaniljesukker, lige til at bruge i kager og desserter.

Køb derfor ægte, certificeret vanilje hver gang. Køber vi dén, sikrer vi os, at vaniljen er sund, indeholder alle skønne smagsnuancer og er produceret under ordentlige forhold.

Du kan læse mere om kanel HER
Du kan læse mere om kardemomme HER

Var du tilfreds med denne artikel om vanilje – historien om vanilje? Så er du velkommen til at like opskriften herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Sundheden sidder i tarmen

Sundheden sidder i tarmen

Tarmsundheden er så væsentlig for vores helbred, at læren om, hvordan man holder sin tarm i topform, efter min mening burde indgå som obligatorisk fag i skolen. For sundheden sidder i tarmen, og en sund fordøjelse og tarmmikrobiom kan være din livslange nøgle til...

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt

C vitamin er livsvigtigt. I gamle dage døde sømænd af skørbug på grund af mangel på C vitamin. Det kan derfor betale sig hver dag at spise eller drikke C vitaminrige råvarer. Læs med her…

Salatbåde med hønsesalat

Salatbåde med hønsesalat

Skøn og enkel snack, der kan serveres som forret eller til en drink eller mocktail. Ingredienser til 4 stk. 4 hjertesalatblade 8 spsk. hønsesalat, enten købt fra Aarstiderne eller hjemmelavet, se fx link herunder Her finder du opskriften på hønsesalat Krydderurter og...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Boost dit immunforsvar ".

Du er blevet tilmeldt!