Broccolitærte – Opskrift på Lækker Broccolitærte med Laks

9 apr, 2008 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Broccolitærte med laks smager virkelig godt og er et hit hos såvel børn som voksne. Herhjemme er det mine sønners absolutte favoritret, når den står på en god frokost eller en hyggelig middag. Jeg serverer ofte broccolitærten samen med en lækker salat, fremstillet af årstidens råvarer.

Ingredienser 4 prs.

Bund:
85 g gammeldags kærnet smør fra f.eks. Naturmælk
100 g økologisk speltmel eller glutenfri rismel
50 g økologisk grahamsmel eller glutenfri havregryn
Lidt flagesalt
1-2 spsk koldt vand

Fyld:
400 g broccoli i små buketter
2 porrer, skåret i skiver
100 g laks
lidt hakket, økologisk dild
Hvidløg og chili efter behag
3 økologiske æg
2 dl Acido
1 dl Vand
Flagesalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

Smuldr smørret i melet, tilsæt havregryn og salt og saml hurtigt dejen med koldt vand. Tryk dejen ud i et jævnt lag i en smurt tærteform. Prik let med en gaffel og forbag den ved 200 grader i 10 minutter.

Del broccolien i små buketter, rengør dem grundigt og skær stokken i småbitte terninger. Læg broccolien i den forbagte tærtebund. Skær laksen i små stykker og læg den ind imellem. Pisk de øvrige ingredienser og hæld det over. Bag tærten 50 min. ved 160 grader.

Anvend gerne økologiske ingredienser, også økologisk laks, det smager bedre og så undgår du unødig kemi.

Læs også mit blogindlæg om hvorfor broccoli er så vigtigt.

Var du tilfreds med denne opskrift? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” lige herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt spændende opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Salat med melon

Salat med melon

Skøn og frisk sommersalat med melon, der passer til en let frokost eller som tilbehør til aften. Ingredienser til 4 personer som tilbehør 1 melon - Cantaloupe eller honningmelon - eller en halv af hver 250 g blandede salater 125 g frisk mozzarella 50 g blåbær eller...

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer. Disse lette og velsmagende vandmelon kanapeer er et hit til en sommer komsammen eller bare til en lille hyggestund og et sundt alternativ til chips og grissini. Vandmelon kanapeerne smager virkelig godt og kombinationen af smagsvariationer er...

Sommerlig salat med abrikoser

Sommerlig salat med abrikoser

Denne skønne og velsmagende sommersalat er let at lave, den er sund og kan serveres til såvel fisk som grønne frikadeller eller grillmad. Ingredienser til 4 personer 500 g blandede salater 150 g broccolibuketter eller broccolini 150 g friskbælgede eller optøede ærter...