Opskrift på Chili Sin Carne med Små Majspandekager

22 nov, 2018 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Opskrift på Chili Sin Carne med små majspandekager er en variation af den populære mexikanske ret Chili con Carne. Her er kødet blot erstattet af masser af grønsager og bønner. Retten er også velegnet til både børn og børn og kan krydres efter ønsker og smagsløg. Den smager fantastisk godt sammen med de små majspandekager og eventuelt suppleret af en frisklavet guacamole.

Ingredienser til fire personer

150 g pinto eller kidneybønner (før udblødning og kogning – efter udblødning og kogning bliver det til cirka 500 g)
2 rødløg
1 sellerihoved
1 aubergine
200 g gulerødder
1 rød peber
1 gul peber
3 fed hvidløg
2-3 chili, sort og antal afhængig af hvor stærk du ønsker retten
1 stort glas tomatpure og samme mængde vand
Grønsagsbouillon, cirka 1-2 dl afhængig af ønsket konsistens
1 dl rødvin
2 tsk spidskommen
2 tsk koriander, friske eller tørrede (mængden er for de tørrede)
1 tsk paprika
1 tsk Sambal Oelek
Flagesalt og friskkværnet peber
Jomfrukokosolie eller ekstra jomfruolivenolie

Fremgangsmåde Chili Sin Carne

Sæt bønnerne i blød i rigeligt vand natten over. Hæld vandet fra og skyl dem grundigt. Kog dem i friskt vand i 25 min. Der skal cirka tre gange så meget vand til, som bønner.
Fjern kernerne fra chili’erne og skær dem i små bitte stykker. Svits dem i olien indtil du kan dufte dem, så er de æteriske olier frigjort. Tilsæt de snittede løg og svits dem til de er klare.
Tilsæt alle grønsagerne, rengjorte og skåret i tern, sammen med tomatpure, vand bouillon, rødvin og krydderier. Kom de forkogte bønner i, og lad retten simre under låg i cirka 30-40 minutter, indtil grønsagerne er møre. Der kan være behov for at tilsætte ekstra bouillon og krydderier, så du kan tilpasse smag og konsistens. Retten kan serveres med små majspandekager og guacamole.

Fremgangsmåde Små majspandekager

2 æg
1 dl. majs (her kan frosne fint anvendes)
1 dl. polenta groft majsmel
Dejen piskes og der tilsættes vand, ris- eller mandelmælk efter behov, men det skal være en tyk dej.
Dejen sættes i små klatter på en varm pande med jomfrukokosolie og bages på begge sider til små pandekager.

Fremgangsmåde Guacamole

1 avocado
1/2 dl Acido
1 citron
3 fed hvidløg
Flagesalt og peber
Alt blendes til en lind masse, der kan eventuelt tilsættes ekstra jomfruolivenolie. Spises straks.

Chili Sin Carne med Majspandekager

Var du tilfreds med denne opskrift? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt spændendeopskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Tomat frikadeller

Tomat frikadeller

Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Ingredienser cirka 8 stk 300 g tomater I stor håndfuld friske krydderurter timian, persille, oregano eller basilikum 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie +...

Antiinflammatorisk super juice

Antiinflammatorisk super juice

Der er mange sundhedsfordele i at leve antiinflammatorisk. Denne friskpressede juice med blandt andet spinat, æble og bladselleri, er super sund, Under alle omstændigheder er en friskpresset grøn juice eller smoothie en sund og frisk drik i løbet af dagen. Jeg mixer...

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.