Moussaka

24 jan, 2015 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Denne moussaka smager fantastisk. Lækre auberginer, lammekød, tomater og masser af krydderier. Moussaka er populært blandt såvel børn som voksne og kan serveres med en lækker salat til.

 Ingredienser (4 prs.)
3 store eller 4 små auberginer
3 rødløg i skiver
2-3 fed hvidløg
200 g spinat, frossen eller frisk
3 store tomater
1 dåse flåede tomater
400 g hakket lamme- eller oksekød
1-2 spsk. gammeldags kærnet smør
2 spsk. speltmel eller rismel
6 dl mælk, rismælk eller vand
50 g revet Parmesan ost
2 æg
Uraffineret salt og friskkværnet peber
1 tsk. allehånde
1 tsk. muskatnød
1 bundt frisk oregano eller timian eller 1 spsk. tørret
Ekstra jomfruolivenolie

Fremgangsmåde:
Rengør auberginerne og skær dem i cirka 1 cm. tykke skiver. Svits dem kortvarigt på panden i ekstra jomfruolivenolie og drys med salt og peber. Læg skiverne på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen ved 160 grader i cirka 15 minutter til de er gyldne og bagte.
Skær rødløgene og hvidløgene i skiver og svits dem på panden i ekstra jomfru olivenolie i nogle minutter. Tilsæt herefter okse- eller lammekødet og svits til det er gennemstegt. Tilsæt krydderier og flåede tomater og varm igennem. Tilbered i mellemtiden en bechamel sauce af lidt gammeldags kærnet smør, der smeltes i gryden. Tilsæt mel og rør, indtil du har dannet en form for smørbolle. Herefter tilsættes mælk eller vand lidt efter lidt, og du rører grundigt imellem hver gang du tilsætter. Når saucen er færdig, skal den lige koge godt igennem. Herefter krydres saucen med peber og muskatnød samt reven parmesan. Gem eventuelt lidt ost til drys. Skyl spinaten grundigt eller tø den op, hvis du anvender frossen spinat. Skær tomaterne i tynde skiver, og så er du klar til at samle Moussakaen, så den kan blive bagt. Anvend et smurt ovnfast fad. Læg et lag aubergineskiver nederst, herefter hældes lidt af kød og løg blandingen over og til sidst et tyndt lag bechamel sauce. Placer derefter et lag spinat og tomater i tynde skiver og lav endnu et lag med aubergineskiver, kødsauce, bechamelsauce, spinat og tomater. Slut af med et lag aubergineskiver og pisk det sidste af bechamel saucen op med 2 æg, som fordeles over retten. Drys eventuelt med lidt parmesanost og bag Moussakaen i ovnen ved 180 grader i cirka 35 minutter. Server med en frisk salat til. Du kan finde min opskrift på salat med skorzonerødder HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

 

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.