Opskrift på Bone Broth – den bedste collagenrige suppe

10 jun, 2022 | Sunde Opskrifter, Sunde supper

Bone Broth er en kraftfuld og næringsrig suppe, der er fyldt med opbyggende collagen og afgiftende glycin. Bone Broth kan tilberedes til en uge ad gangen og opbevares i køleskabet eller fryses ned, eksempelvis i isterningebakker, efter tilberedning.

Ingredienser til 1 person i en uge

1 økologisk kylling
2 spsk. æblecidereddike
1 porre
2 rødløg
3 gulerødder
Krydderurter som persille, timian,
løvstikke og laurbærblade
Vand

Fremgangsmåde

Læg kyllingen i en gryde og tilsæt æblecidereddike, rengjorte grønsager og krydderurter. Hæld vand over, så det lige dækker. Kog kyllingen ved svag varme i mindst 12 timer. Du kan efter en times kogning pille kødet af kyllingen, så har du til en lækker kyllingesalat eller anden lækker aftensmad. Kog skroget videre i yderligere 11 timer eller længere ved svag varme, og skum jævnligt suppen af. Når Bone Broth’en er færdig, så sies suppen fra. Opbevar eventuelt suppen i rengjorte glas i køleskabet og spis en portion af suppen dagligt. I køleskab er holdbarheden 5-7 dage.

Du kan også fryse Bone Broth ned i sore isterningeforme og opbevare den i fryseren, så har du altid lidt sund Bone Broth som du kan tilsætte supper eller saucer.

Bone Broth er en traditionel broth, usædvanlig rig på protein, collagen og en fantastisk god kilde til mineraler. I Bone Broth finder du næringsstoffer fra blandt andet kyllingens knogler, der optages i brothen, fordi den koger så længe. Et af de særligt vitale næringsstoffer kaldes glycin, og glycin kan understøtte kroppens afgiftningsprocesser. Glycin indgår også i dannelsen af hæmoglobin, galdesalte og enzymer. Bone Broth styrker immunforsvar og fordøjelse.

OBS! Bone Broth er en kraftfuld og suveræn suppe, som tilfører en masse gavnlige næringsstoffer, blandt andet collagen og samtidig understøtter suppen kroppens afgiftningsprocesser. Du kan med fordel lave en portion Bone Broth, så du har til mange dage, og du kan spise den med kogte kartofler, gulerødder, porrer med mere.

Her kan du læse mere om Collagen typer samt Collagens virkning

Var du tilfreds med denne opskrift på Bone broth? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Stegt sild med cremede kartofler

Stegt sild med cremede kartofler

Stegt sild med cremede kartofler er en let og lækker ret, der smager virkelig godt. Ingredienserne er enkle og prisbillige. Med sildene følger også sunde omega 3 fedtsyrer, derfor skal de ikke steges for hårdt. Du kan sagtens fordele retten, så du har til flere dage....

Fyldig salat med grønne linser

Fyldig salat med grønne linser

En fyldig salat med grønne Puy linser giver mæthed og god smag. Salaten her kan varieres, og den fyldige, farverige og velsmagende salat passer til en delikat frokost eller aftensmad. Ingredienser til 4 prs. 1-2 dl Puy linser 2-4 dl vand 6-8 rødbeder 1-2 søde...

Broccolisalat med kylling

Broccolisalat med kylling

Skøn opskrift på Broccolisalat med kylling, der er let at lave og bare smager. Velegnet til såvel frokost som aftensmad. Ingredienser til 4 personer 600 g broccoli 1/2 salathoved 2 rødløg Saften fra 1 citron 8 soltørrede tomater 2 kyllingefileter 1 spsk. gammeldags...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Tyvstart dagen GRØNT".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.