Opskrift på tærte med rødbeder og pærer

24 mar, 2022 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Denne opskrift på tærte med rødbeder og pærer er delikat og let at går til. Den kan tilberedes glutenfrit,
og opskriften stammer fra Julie Karla’s bog ‘Venindemad’.

Ingredienser
Fyld
2 rødbeder
3 æg
1 dl creme fraiche 38 %
¼ tsk flagesalt
100 g gedefriskost
1 håndfuld frisk salvie, ca. 10-12 blade
½ pære
8 valnødder

Tærtebund
30 g valnødder
175 g hvedemel (hvis glutenfrit, så groft rismel)
80 g koldt smør i tern
2-3 spsk vand
¼ tsk flagesalt

Fremgangsmåde
Skyl rødbederne fri for jord, og kom dem i en lille gryde. Kog dem med skrællen i ca. 45 minutter, til de er møre. Skyl dem efterfølgende under koldt vand, og pil skrællen af.  Kom 30 g valnødder i en foodprocessor, og blend, til det ligner brødkrummer. Tilsæt hvedemel eller rismel, smør, 2 spsk vand og salt, og blend kort, til dejen netop er samlet. Brug evt. 1 spsk vand mere, så dejen hurtigt samles. Hæld dejen ud på et meldrysset bord, og rul den ud med en kagerulle. Kom den i tærteformen, og pres den ud i formen, hvis der er brug for det. Det gør ikke noget, hvis den går lidt i stykker på vejen fra bordet og ned i formen, det kan nemt lappes og ses ikke på den færdige tærte. Prik huller rundt på tærtebunden med en gaffel.  Sæt tærtedejen på køl i en halv time.
Tænd ovnen på 200 °C og Forbag tærtebunden i 10 minutter ved 200 grader.
Pisk æggene sammen med creme fraiche og salt.  Halvér de kogte, afkølede rødbeder, og skær dem i både. Kom herefter rødbederne på tærten.  Fordel stykker af gedefriskost på tærten.
Hæld æggeblandingen over. Læg tynde skiver af pære på, og pynt med valnødder. Afslut med salvieblade på toppen. Bag tærten i ovnen i ca. 30 minutter, til æggemassen er fast, og tærten har fået en flot gylden farve. Tærten kan serveres både varm og kold.

Her kan du finde opskriften på en delikat Laksetærte
Her kan du finde opskriften på den lækreste Tomattærte

Var du tilfreds med denne opskrift?på Rødbede og pæretærte? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Antiinflammatorisk super juice

Antiinflammatorisk super juice

Der er mange sundhedsfordele i at leve antiinflammatorisk. Denne friskpressede juice med blandt andet spinat, æble og bladselleri, er super sund, Under alle omstændigheder er en friskpresset grøn juice eller smoothie en sund og frisk drik i løbet af dagen. Jeg mixer...

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel er en sund, let og lækker aftensmad, serveret med røræg og bønnesalat. Retten kan tilberedes året rundt, og kan også serveres om sommeren med nye kartofler og friske bønner til. Denne opskrift stammer fra Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbaks bog...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.