Laksetærte
Laksetærte er altid et hit hjemme hos os, hvad enten det er som let aftensmad med en fyldig salat til, eller som frokostanretning. En laksetærte kan forberedes i forvejen og lunes lige før servering, og du kan tilberede laksetærten med glutenfri bund, så erstatter du blot speltmelet med rismel. Det kan anbefales at anvende økologisk laks, det kan du læse mere om via linket nederst.
Se også denne opskrift på glutenfri tærtedej.
Ingredienser 4 personer
Tærtebund
60 g smør eller ekstra jomfru olivenolie
60 g Skyr eller Acido eller kokosyoghurt
220 g speltmel eller hvis glutenfri version, så havremel eller rismel
1 tsk uraffineret salt
lidt vand
ekstra jomfrukokosolie til at smøre tærteformen med
Fyld
3 æg
2½ dl Acido
Uraffineret salt og friskkværnet peber
½-1 dl finthakkede, blandede krydderurter
1-2 fed hvidløg
½ chili, finthakket
200 g økologisk laks, skåret i mindre stykker (fersk eller fersk røget laks kan anvendes)
100 g broccoli, findelt i buketter
200 g spinat, frisk eller optøet
2 rødløg
2-3 tomater, skåret i tern
Lidt revet parmesanost
Fremgangsmåde
Smørret smuldres i dejen, salt og Skyr tilsættes og dejen samles med lidt vand og trykkes ud i en smurt tærteform. Ønsker du en endnu grovere dej, kan du udskifte halvdelen af melet med havregryn. Forbag bunden i 10 min ved 180 grader.
Pisk æg og Acido med krydderier. Tilsæt hakkede rødløg, små broccolibuketter, spinat og tomatstykker. Når tærtebunden er forbagt, hældes fyldet i, og laksestykkerne fordeles over hele tærten og presses ned i fyldet. Pynt eventuelt med ekstra tomater og krydderurter og drys med lidt friskrevet parmesanost på toppen. Sæt omgående tærten ind i den 160 grader varme ovn, så bunden ikke bliver blød, og bag tærten i 45-50 minutter, til den er gylden og gennembagt. Server den med en lækker og fyldig salat til.
Var du tilfreds med denne opskrift? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.