Plantefrikadeller med perlebyg

6 jan, 2019 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Plantefrikadeller med perlebyg. Disse plantefrikadeller er virkelig lækre og velsmagende, og de er nemme at tilberede. Du kan sagtens lave til flere dage og så fryse ned, så du har let mad til travle dage.

Ingredienser
2 dl perlebyg
4 dl vand.
¼ tsk uraffineret salt

250 g knoldselleri
125 g løg
50 g mandler
1 ¼ dl linsemel eller kikærtemel
1 ½ dl usødet mandelmælk, havremælk eller rismælk
2 spsk loppefrøskaller
1 ½ spsk citrontimian el. almiindelig timian
uraffineret salt og friskkværnet peber
ekstra jomfruolivenolie eller kokosolie til stegning

Fremgangsmåde
Skyl perlebyggen grundigt i en sigte. Kog de 2 dl perlebyg med 4 dl vand og ¼ tsk uraffineret salt i cirka 20 min. Lad den kogte perlebyg køle af.
Rør loppefrøskaller og plantemælken sammen og lad det stå i cirka 5 min., indtil der begynder at dannes en form for gele.
Rens herefter løget og skær det i små tern. Rens sellerien og riv den groft. Hak mandlerne fint.
Bland nu den kogte og afkølede perlebyg med hakket løg, revet knoldselleri, hakkede mandler, loppefrø/plantedrik blanding, kikærtemel, citrontimian, uraffineret salt og friskkværnet peber. Rør farsen grundigt sammen og smag den til med salt og peber. Lad den hvile i ½ times tid. Form herefter farsen til frikadeller og steg dem i ekstra jomfruolivenolie eller kokosolie på en pande. Steg ved middelvarme ca. 5-7 min. på hver side, til de er gyldne i overfladen.

Var du tilfreds med denne opskrift? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Valnøddeboller med hytteost

Valnøddeboller med hytteost

Virkelig velsmagende og sprøde boller med valnødder og hytteost. De er hurtige at bage og kan fryses. Ingredienser til 8 boller 25 g gær 3 dl vand 150 g økologisk hytteost 4% 100 g grovvalsede havregryn 1 spsk. honning 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie 1 tsk....

Rodfrugt muffins

Rodfrugt muffins

Lækre, fiberrige og glutenfri rodfrugt muffins, der vil skabe glæde hos alle familiens medlemmer.

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.