Risalamande – opskrift på vegansk risalamande

15 nov, 2018 | Sunde Kager & Desserter, Sunde Opskrifter

Risalamande – opskrift på vegansk risalamande. Denne skønne og velsmagende ret er traditionsrig, og i julen er den at finde på mange middagsborde som det søde punktum efter julemiddagen. Normalt tilberedes grøden med komælk og risalamanden med fløde, men denne version er mælkefri og vegansk til de mange, der foretrækker at undgå mælkeprodukter i maden. Den smager fantastisk dejligt, og denne version har jeg krydret med en delikat havtornsauce, der tilfører risalamanden en pikant og syrlig smag. Under artiklen kan du finde et link til den traditionelle version, tilberedt med mælk og fløde og serveret med kirsebærsauce.

Risengrød
Ingredienser til 4 personer (ønsker du at have ekstra grød, skal du lave dobbelt portion)

2 dl vand
2 dl grødris
5 dl mandel- og rismælk, blandet i forholdet 1:1

Fremgangsmåde

Skyl risene og bring vand og ris i kog i en tykbundet gryde. Kog risene under omrøring i et par minutter. Tilsæt herefter en blanding af mandel- og rismælk og bring grøden i kog. Kog herefter ved svag varme i cirka 40-50 minutter, mens du jævnligt rører i grøden, så den ikke brænder på. Har grøden ikke den ønskede konsistens, er den fx for tynd, så kog den under omrøring i yderligere cirka 10-15 minutter.

Du kan også koge grøden i 10-15 minutter og derefter pakke den ned i en varmekasse eller sætte den under dynen og lade den ”koge” færdig der i en god times tid.
Når grøden er færdig, så skal den køles helt ned, før du laver risalamanden

Risalamande
Ingredienser til 4 personer
400 g færdigkogt, afkølet risengrød
250 g kokosfløde eller kokosmælk på dåse, du kan købe kokosfløde i helsekosten eller købe økologisk kokosmælk på dåse i supermarkedet, Hvis din kokosmælk i dåsen deler sig i en fast og en mere flydende del, så giver det et optimalt resultat at anvende den tykke del af kokosmælken til risalamanden. Resten kan anvendes i en god suppe senere.
70 g smuttede og finthakkede mandler
1-2 tsk vanilje
2 tsk sukker (kan udelades)

Fremgangsmåde

Risengrøden skal være helt kold og gerne være fast i konsistensen, når du skal tilberede ris a la manden. Smut og hak mandlerne fint, skrab vaniljekornene ud af en vaniljestang og bland evt. kornene med lidt sukker og bland det i grøden. Pisk kokosmælken med en elpisker, den bliver ikke som flødeskum, men derimod mere luftig og lidt tykkere i konsistensen. Vend fløden i grøden og spæd til med fløde, indtil du har den rette konsistens.

Havtornsauce
Ingredienser til 4 persone

100 g havtorn (kan købes på frost)
2 spsk kokossukker
1 banan
(du kan også anvende færdig havtornsirup over ris a la manden)

Fremgangsmåde

Blend samtlige ingredienser til saucen og server den over ris a la manden.

Du kan finde opskriften på traditionel Ris a la mande med kirsebærsauce HER

Var du tilfreds med denne opskrift på vegansk Risalamande? Så er du velkommen til at like opskriften herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Opskrift på boller med havtorn og mandler

Opskrift på boller med havtorn og mandler

Disse delikate boller med havtornflager er lette at bage, og havtornen giver dem et ekstra delikat pift. De kan bages med eller uden gluten. Ingredienser til 6-8 stk 4 dl tempereret vand 25 g gær 50 g økologiske hakkede mandler eller hasselnødder 200 g økologiske...

Hyldeblomstsaft uden tilsat sukker

Hyldeblomstsaft uden tilsat sukker

Hjemmelavet hyldeblomstsaft hører foråret eller den tidlige sommer til, og det smager fantastisk friskt og dejligt. Der skal normalt rigtig meget sukker i hyldeblomstsaft, og det er vi ikke så glade for hjemme hos os. Derfor har jeg forsøgt mig med to produktioner; en...

Grønne, proteinrige pandekager

Grønne, proteinrige pandekager

Disse grønne, proteinrige og fiberrige pandekager er lette at tilberede, og de smager godt til enten morgenmad med yoghurt og bær eller til frokost hummus og grønsager. Pandekagerne er glutenfri. Ingredienser til 4 stk 3 æg 8 spsk. havregryn 1 spsk. loppefrøskaller...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Fem sunde dage".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.