Fisk med Porrer og Krydderurter

18 dec, 2011 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Fisk med porrer og krydderurter er en let hverdagsret, der smager godt. De delikate grønsager passer fint til de bagte rødspættefileter. Retten falder i smag hos både børn og voksne, og den er hurtig at lave. Fisk med porrer og krydderurter er en sund, velsmagende og let ret.

Ingredienser 4 prs.:
8 rødspættefileter
4 dl hakket dild, persille og purløg
Reven skal af en citron
400 g porrer
200 g squash
200 g fennikel
200 g gulerødder
400 g. cherry tomater
Gammeldags kærnet smør
Jomfru kokosolie
Grøntsagsboullion Helios eller Morga
Læsø eller Himalaya salt og friskkværnet peber
Brune naturris og vilde ris blandet, i alt ca. 100 g. per person

Fremgangsmåde:

Skyl risene og gør klar til kogning. De brune natur ris skal koge i 40 minutter, de vilde ris ca. det halve, men hold øje med, når det hvide titter frem, så er de klar eller følg instrukserne på posen. Læg fiskefileterne fladt på et spækbræt. Drys salt og peber på sammen med de hakkede krydderurter og reven citronskal og en klat smør. Rul dem sammen. Rengør grøntsagerne og snit dem i skiver eller tynde strimler. Pensl et ildfast fad med jomfrukokosolie, læg alle grøntsagerne, undtagen tomaterne, i bunden sammen med 1 dl. grøntsagsboullion, og placer de rullede krydderfisk ovenpå det grønne med samlingen nedad. Læg de skyllede cherrytomater øverst. Drys med salt og peber. Bag retten i ovnen ved 160 grader i 30 minutter. Bland risene og server til fisk og grønt. Anvend gerne økologiske råvarer, så undgår du unødig kemi.

Var du tilfreds med denne opskrift? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Find inspiration til mere sund mad under sunde opskrifter.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Gul yoghurt

Gul yoghurt

Gul yoghurt er en sund og velsmagende morgenmad, der kan passe fint til hele familien. Gul yoghurt er let at tilberede. Ingredienser til 2 personer 1 clementin eller appelsin 1 mango 1 banan Friskreven ingefær 1 spsk citronsaft 1 spsk Maca pulver Topping Hjemmelavet...

Surdejs rugbrød – hjemmebagt

Surdejs rugbrød – hjemmebagt

Et godt hjemmebagt surdejs rugbrød er noget af det bedste, du kan servere for dig selv og din familie. Det smager fantastisk dejligt, og det mætter, nærer og dufter. Ingredienser til 1 brød 1/2 liter tempereret vand 40 g surdej 400 g stenkværnet øko rugmel 100 g hele...

Rødbedesalat med feta og brombær

Rødbedesalat med feta og brombær

Delikat og mættende rødbedesalat med feta og brombær, fyldt med velsmag og næring. Salaten kan nydes, som den er eller serveres til grønne frikadeller eller andet proteinrigt. Ingredienser til 4 personer 600 g rødbeder 1 dl Ekstra jomfruolivenolie Frisk eller tørret...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "MAD - Kunsten at spise godt og leve sundt" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!