Hjemmelavede fiskefrikadeller

12 feb, 2016 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Hjemmelavede fiskefrikadeller smager dejligt, er sund aftensmad og ofte en ret, som hele familien kan lide. Her får du opskriften på lette og lækre hjemmelavede fiskefrikadeller med hjemmerørt remoulade til. Server dem eventuelt med nye kartofler, asparges eller en frisk salat af agurk og fennikel og dampet broccoli eller den skønne broccolisalat, der linkes til nederst.

Ingredienser (4-6 prs.)

1 kg frisk fileteret fisk enten torsk, kuller eller sej
1 spsk. uraffineret salt
2 finthakkede rødløg
1 fed hvidløg
2 æg
½-1 dl speltmel eller groft rismel, hvis de skal være glutenfrie
Hakkede krydderurter efter smag og behag (der kan også med held tilsættes kapers)
1 dl. grønsagsbouillon
1-1½ dl piskefløde eller usødet kokosfløde
1 spsk. majsstivelse / Maizena
friskkværnet peber
Gammeldags kærnet smør eller jomfrukokosolie til stegning

Fremgangsmåde:

Få din fiskehandler til at hjælpe dig med at filettere og eventuelt hakke fisken. Drys den hakkede fisk med 1 spsk. uraffineret salt og lad den stå i køleskabet 5-10 min., så den samler sig. Rør fiskefarsen i food processor, i en kraftig blender eller i hånden. Tilsæt de øvrige ingredienser og tilpas konsistensen med fløden. Lad farsen hvile en halv time i køleskabet og form fiskefrikadeller med en ske og steg dem gyldne på alle sider ved svag varme.

Server fiskefrikadellerne med broccolisalat og hjemmerørt remoulade. Opskrift på broccolisalat

Hjemmerørt remoulade:

200 gr. findelte og let kogte grøntsager (evt. en middagsrest)
det kan bl.a. være porre, blomkål, courgetter, gulerødder eller rosenkål
1 stor sylteagurk
3 spsk. økologisk mayonaise
3 spsk. Skyr eller fåremælksyoghurt

Marinade:
1 spsk. Balsamico eddike
1 spsk. ekstra jomfruolivenolie
1 tsk. dijonsennep
1 tsk. Gurkemeje
Frisk estragon eller 1 knips tørret
Salt og peber

Pisk marinaden sammen og hæld den over de kogte, afdryppede grøntsager. Lad det trække ca. ½-1 time. Blend evt. grøntsager og sylteagurk eller hak dem fint. Bland mayonaise og Skyr eller fåreyoghurt i og rør det hele sammen. Smag til med salt og peber. Anvend gerne økologiske råvarer, så undgår du unødig kemi.

Se opskriften på laksefrikadeller HER  

Var du tilfreds med denne opskrift? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit gratis månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Salat med melon

Salat med melon

Skøn og frisk sommersalat med melon, der passer til en let frokost eller som tilbehør til aften. Ingredienser til 4 personer som tilbehør 1 melon - Cantaloupe eller honningmelon - eller en halv af hver 250 g blandede salater 125 g frisk mozzarella 50 g blåbær eller...

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer. Disse lette og velsmagende vandmelon kanapeer er et hit til en sommer komsammen eller bare til en lille hyggestund og et sundt alternativ til chips og grissini. Vandmelon kanapeerne smager virkelig godt og kombinationen af smagsvariationer er...

Sommerlig salat med abrikoser

Sommerlig salat med abrikoser

Denne skønne og velsmagende sommersalat er let at lave, den er sund og kan serveres til såvel fisk som grønne frikadeller eller grillmad. Ingredienser til 4 personer 500 g blandede salater 150 g broccolibuketter eller broccolini 150 g friskbælgede eller optøede ærter...