Kirsten Skaarups svampepostej

11 maj, 2022 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Denne opskrift stammer fra Kirsten Skaarups bog Grønt Smørrebrød. Kirsten skriver: En flad postejmad er noget af det lækreste at have med i madpakken, men lidt pynt på toppen glæder både øjnene og smagsløgene. Og så har man pludselig et stykke højtbelagt. Her er smørrebrødet pyntet med marinerede, tynde skiver af agurk og rødbede. I rødbederullerne er der yderligere et lille stykke mangofrugt.

Ingredienser til mesterhakket svampepostej
50 g solsikkekerner
100 g skalotteløg
400 g svampe, gerne ½ champignon og ½ østershatte
2 spsk olivenolie
2 spsk citronsaft
½-1dl havrecremefraiche
1 spsk tørret timian eller oregano
tamari
friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Rist solsikkekernerne gyldne på en tør pande. Sæt dem til side.
Hak løgene og svampene fint.
Svits løgene i olien til de er let gyldne. Tilsæt svampene og svits for rask varme 4-5 minutter.
Tilsæt citronsaften.
Purér halvdelen af svampene og halvdelen af solsikkekernerne. Brug gerne en stavblender.
Rør de blendede svampe sammen med de hakkede svampe og resten af kernerne. Tilsæt cremefraiche og timian eller oregano.
Smag godt til med tamari og peber, evt. også mere citronsaft. Det er vigtigt, at postejen smager af noget.
Hvis du vil optimere postejen med flere proteiner, så blend en dåse kidneybønner eller kikærter med sammen med svampene.

Her kan du finde min Svampepostej med hasselnødder og salat
Og på min Tærte med rødløg og svampe

Var du tilfreds med denne opskrift på Kirsten Skaarups svampepostej? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Antiinflammatorisk super juice

Antiinflammatorisk super juice

Der er mange sundhedsfordele i at leve antiinflammatorisk. Denne friskpressede juice med blandt andet spinat, æble og bladselleri, er super sund, Under alle omstændigheder er en friskpresset grøn juice eller smoothie en sund og frisk drik i løbet af dagen. Jeg mixer...

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel er en sund, let og lækker aftensmad, serveret med røræg og bønnesalat. Retten kan tilberedes året rundt, og kan også serveres om sommeren med nye kartofler og friske bønner til. Denne opskrift stammer fra Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbaks bog...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.