Røget makrel med bønnesalat

5 aug, 2026 | Sund Aftensmad

Røget makrel er en sund, let og lækker aftensmad, serveret med røræg og bønnesalat. Retten kan tilberedes året rundt, og kan også serveres om sommeren med nye kartofler og friske bønner til. Denne opskrift stammer fra Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbaks bog “Professorens vejviser til sundhed indefra”.

Ingredienser til fire personer
600 g kartofler
1 røget makrel
Bønnesalat
400 g haricot verts (grønne bønner)
1/2 skalotteløg
250 g cherrytomater
1 dåse butterbeans
Purløg
Dressing
2 spsk. ekstra jomfruolivenolie
1 spsk. lys balsamico
1 tsk. sennep
1 tsk. flydende honning
Uraffineret flagesalt og peber
Røræg
4 æg
1 dl sødmælk
1/2 tsk. salt og et par vrid
frisk peber
Olie eller smør til stegning
Purløg

TIP: Kog gerne ekstra kartofler. Så har du noget til en nem salat dagen efter.

Fremgangsmåde
Kom kartoflerne i letsaltet vand, og kog dem, til de er møre.
Bønnesalat
Hæld kogende vand over bønnerne. Friske bønner skal koge i 5-7 minutter og herefter skylles i koldt vand. De skal gerne stadig have bid, så pas på ikke at overkoge dem. Hæld dem i en sigte, lad dem dryppe godt af, og tør dem eventuelt med et rent viskestykke. Kom dem i en rummelig skål.
Skræl løget, hak det fint og kom det i skålen med bønnerne. Skyl tomaterne, og del dem i halve. Kom dem i skålen med bønnerne. Dræn dåsen med butterbeans for vand, hæld dem i sigten, skyl dem kort i koldt vand, og lad dem dryppe af. Hæld dem i salaten.
Pisk ingredienserne til dressingen sammen, og fordel den over salaten. Klip lidt purløg over, og husk at gemme resten til røræg.
Røræg
Pisk æg og mælk sammen, og tilsæt salt og peber. Varm en pande op med lidt olie eller smør. Kom æggemassen på panden. Skru ned til medium varme, og rør rundt, til æggemassen samler sig til røræg. Klip resten af purløget over.
Skær hovedet af makrellen, del den, og fjern benet i midten. Få så mange af de små, tynde ben med som muligt. Fjern skindet, del den i mindre stykker, og kom den på et fad. Læg røræg på fadet, og drys med purløg.

Her finder du opskriften på
Her finder du opskriften på Stegt sild med cremede kartofler

Var du tilfreds med denne opskrift på røget makrel med bønnesalat? Så er du meget velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nye spændende,
sunde opskrifter hver uge.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Engang imellem er det dejligt med et par rugbrødsmadder. Disse er lækre, lavet på et godt hjemmebagt rugbrød og med sundt og grønt pålæg, der både smager og fryder øjnene. De er også gode at have med, hvis du skal på tur eller til madpakken. Du kan finde opskrifterne...

Sund Omelet – Opskrift på Sund Omelet

Sund Omelet – Opskrift på Sund Omelet

Sund Omelet - Opskrift på Sund Omelet egner sig perfekt til morgenmad, frokost eller let aftensmad. Sund Omelet - Opskrift på Sund Omelet giver en luftig og delikat omelet, der kan serveres med lækkert tilbehør eller en grøn salat. Ingredienser til 1-2 personer 3 æg 2...

Fiskefrikadeller med coleslaw og urtemayo

Fiskefrikadeller med coleslaw og urtemayo

Denne opskrift på fiskefrikadeller smager godt, er let at lave. Du kan roligt tilberede en større portion og eventuelt fryse ned i mindre portioner, så du har let mad til travle dage. Her serverer jeg fiskefrikadellerne med coleslaw og urtemayo, men du kan også...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.