Stuvet hvidkål og blomkålsfrikadeller og rødbede

10 jan, 2025 | Sund Aftensmad

Stuvet hvidkål og blomkålsfrikadeller med rødbede er en virkelig skøn, sund og ovenikøbet billig ret at tilberede. Velsmagende blomkålsfrikadeller med gammeldags stuvet hvidkål. Retten kan med fordel serveres med kartofler og rødbeder. Lav gerne ekstra frikadeller, så du har til fryseren eller til nem mad næste dag.

Frikadeller
Ingredienser til 16-18 stk
1 blomkål med stok, cirka 600 g
1 løg
1-2 fed hvidløg
50 g havremel (blendede havregryn)
50 g kikærtemel
3 æg
1 dl fløde eller havrefløde
1 spsk sennep
1 tsk tørret timian
1 lille håndfuld hakket persille
Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber
Ekstra Jomfruolivenolie til stegning

Fremgangsmåde
Riv blomkål og løg groft, gerne i foodproccesor, og kom det i en skål. Hak hvidløget fint og bland det i blomkålen. Rør de øvrige ingredienser i farsen sammen med havremel, kikærtemel, krydderier og sennep. Lad farsen stå 10-15 minutter. Form derefter 16-18 frikadeller med hænderne og steg dem gyldne på begge sider ved middel varme i ekstra jomfruolivenolie.

Stuvet hvidkål
Ingredienser til 4 personer
1 hvidkål, cirka 800 g
50 g gammeldags kærnet smør
1-2 spsk rismel eller hvedemel
3 dl plantemælk eller sødmælk
1 ½ dl havrefløde eller piskefløde
(anvender du havrefløde, så skal den tilsættes til sidst og ikke koge med)
Uraffineret flagesalt og friskkværnet peber
1 /2 tsk reven muskatnød

Fremgangsmåde
Snit kålen groft, og kog den i letsaltet vand 12-15 minutter.
Smelt smørret i en tykbundet gryde og rør hurtigt melet heri. Tilsæt mælk og fløde lidt efter lidt under konstant omrøring til en cremet, opbagt sovs, og kog den godt igennem.
Smag sovsen til med muskatnød, salt og peber.
Hæld vandet fra kålen, lad det dampe helt af og vend det i sovsen. Lad stuvningen simre et par minutter under omrøring.

OBS! Retten kan med fordel serveres med kartofler og bagte eller syltede rødbeder.

Her kan du finde opskriften på Grønsagslasagne
Her kan du finde opskriften på Squashlasagne

Var du tilfreds med denne opskrift på  Stuvet hvidkål og blomkålsfrikadeller og rødbede? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Du er også velkommen til at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtage nyt om mad og sundhed samt spændende, sunde opskrifter hver måned. 

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Lasagne med svampe og smag

Lasagne med svampe og smag

Den skønneste lasagne, fyldt med smag og cremethed. Her er kødet erstattet af svampe, der giver både proteiner og umamismag. Ingredienser til 4 personer 50 g tørrede karljohansvampe 750 g blandede, friske, blandede svampe 2 rødløg 2 porrer Uraffineret flagesalt og...

Tomat frikadeller

Tomat frikadeller

Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Ingredienser cirka 8 stk 300 g tomater I stor håndfuld friske krydderurter timian, persille, oregano eller basilikum 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie +...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.