Sund stegt flæsk med persillesovs

20 okt, 2014 | Sund Aftensmad, Sunde Opskrifter

Sund stegt flæsk med persillesovs er kåret til Danmarks nationalret, men den traditionelle ret kan også laves i en lidt sundere og stadig velsmagende version. Her grilles flæsket, og der serveres spinat til. Denne opskrift er fra bogen Gastromand. Du kan se min omtale af bogen HER

Ingredienser (4 prs.):

Flæsk:
1 kg ribbenssteg uden ben (gerne økologisk)
1 spsk salt
1 spsk sukker
Spinat:
2 skalotteløg
1 sjat hvidvin
500 g spinat – frisk eller frossen
Salt
Muskatnød
2 spsk smeltet fedt fra flæsket – alternativt smør
Persillesovs
1 portion Sauce Bernaise  – men udskift estragon eller kørvel med 1 bundt bredbladet persille
Tlberedning:

Tag ribbensstegen ud af køleskabet, så den opnår stuetemperatur, inden du går i gang.
Skær stegen i ca. 1 cm tykke skiver, giv dem lidt salt og sukker og lad dem trække i ca. 30-60 minutter.
Grill flæskeskiverne i en brandvarm grill over indirekte varme i 15 minutter.
Er det ikke lige grillsæson, smider du dem i ovnen på en rist over en bradepande i 15 minutter ved 225 grader varmluft.
Hak skalotteløget fint. Varm en pande op og hæld det smeltede fedt fra flæskeskiverne på panden.
Tilsæt skalotteløg og sauter løgene, til de er klare.
Tilsæt hvidvin og spinat og lad spinaten falde sammen. Smag til med muskat og salt.
Tilbered saucen. Pil persillebladene af stilkene, hak bladene og læg begge dele til side.
Tilsæt persillestilkene i bearnaise-essensen. Tilsæt umiddelbart før servering de hakkede persilleblade.
Anret først spinat, derefter flæsk i passende mængde på hver tallerken. Giv retten et gavmildt skud persillesovs ved bordet.

Var du tilfreds med denne opskrift? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Tomat frikadeller

Tomat frikadeller

Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Ingredienser cirka 8 stk 300 g tomater I stor håndfuld friske krydderurter timian, persille, oregano eller basilikum 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie +...

Antiinflammatorisk super juice

Antiinflammatorisk super juice

Der er mange sundhedsfordele i at leve antiinflammatorisk. Denne friskpressede juice med blandt andet spinat, æble og bladselleri, er super sund, Under alle omstændigheder er en friskpresset grøn juice eller smoothie en sund og frisk drik i løbet af dagen. Jeg mixer...

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.