Blodsukker Blues Smoothie

22 okt, 2017 | Sunde Drikke og Smoothies, Sunde Opskrifter

Denne mættende Blodsukker Blues Smoothie er til dig, der gerne vil stabilisere dine blodsukker niveauer og holde dig mæt længe. Smagen af Blodsukker Blues Smoothie er rund, fin og mild, mens opskriftens indhold af fibre, proteiner og fedtstoffer i modsætning giver mæthed og fylde. Smoothiens indhold af kanel tilfører ikke alene en god smag men også kanels fantastiske blodsukkerstabiliserende, svampehæmmende, anti-virale og antibakterielle egenskaber. Denne skønne opskrift indeholder således et væld af byggesten, der med sikkerhed vil kunne stille dig tilfreds, smagsmæssigt og mæthedsmæssigt i rigtig lang tid. Denne opskrift stammer fra Mads Bos bog Verdens Grønneste juicer og smoothies. Mads skriver ved denne opskrift: “Jeg spiser også ofte denne smoothie med ske og tilføjer hjemmelavet mysli på toppen”. Du kan læse min omtale af Mads Bos nye bog via linket nederst.

Ingredienser 1 person

10-15 mandler (helst iblødlagte)
2 skefulde proteinpulver (f.eks. Plantforce eller Hampeprotein)
1 avokado
1 håndfuld frossen spinat
2 tsk ægte Sri lanka kanel
1 tsk vanilje
3 dl. plantemælk, eksempelvis mandelmælk, kokosmælk, hampemælk eller havremælk

Fremgangsmåde
Blend alle ingredienser i en blender og tilføj mere væske, hvis du ønsker en mere flydende konsistens. Tilføj isterninger, hvis du bruger frisk spinat. Har du ingen mandler, kan du tilføje mandelsmør eller tahin istedet. Du kan tilsætte en god olie og blende med til allersidst, så har du et fuldtnærende måltid. 

Du kan læse min omtale af Mads Bos bog Verdens Grønneste juicer og smoothies HER
Du kan finde opskriften på Tarmbakteriernes festmåltid HER
DU kan finde opskriften på Mynte Mousse HER

Var du tilfreds med denne opskrift på Blodsukker Blues Smoothie? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Svampebøffer med Broccoli bearnaise

Svampebøffer med Broccoli bearnaise

Skønne, grønne svampebøffer, der smager og kan serveres med bagte løg og blomkålsbearnaise. Svampebøffer Ingredienser til 4 personer 2 rødløg 3-4 fed hvidløg 2 spsk ekstra jomfruolivenolie 1 spsk tørret oregano, timian eller basilikum 1 gulerod 250 g champignon 1 æg 2...

Sprødstegte spidskål med cremet æblesalat

Sprødstegte spidskål med cremet æblesalat

Enkel og velsmagende aftensmad med sprødstegt spidskål garneret med en cremet salat af æbler, dild og nødder. Retten er let at tilberede. Ingredienser til 4 personer 2 små spidskål Ekstra jomfruolivenolie Uraffineret havsalt og friskkværnet peber Tip: Denne type kål...

Tøm køleskabet gratin

Tøm køleskabet gratin

Den perfekte restemad. Tag, hvad du har tilbage i køleskabet og mix og riv det til denne skønne gratin. Ingredienserne kan varieres i det uendelige, og du kan også bruge skiver af gratinen i din madpakke. Forslag til ingredienser til 4 personer 200 g løg og/eller...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Værd at vide om fedt".

Du er blevet tilmeldt!

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.