Sprødstegte spidskål med cremet æblesalat

8 okt, 2025 | Sund Aftensmad

Enkel og velsmagende aftensmad med sprødstegt spidskål garneret med en cremet salat af æbler, dild og nødder.
Retten er let at tilberede.

Ingredienser til 4 personer
2 små spidskål
Ekstra jomfruolivenolie
Uraffineret havsalt og friskkværnet peber

Tip: Denne type kål er mildere i smagen end mange andre kåltyper, fiberrig og let at have med at gøre. Spidskål indeholder i lighed med andet kål masser af vitaminer og mineraler. Derfor er det en god ide altid at have spidskål i køleskabets grønsagsboks, for du kan faktisk trylle flere måltider ud af sådan et prisbilligt kålhoved

Cremet æble-nøddesalat
1 løg
2 æbler
3-4 spsk valnødder, ristede hasselnødder eller mandler
1 bundt dild
1 dl Acido yoghurt naturel
½ tsk dijonsennep
½ tsk tangpulver
Uraffineret havsalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Pil og hak løget fint. Skær æblet i småbitte tern og hak nødder og dild. Gem lidt hakkede nødder og dild til pynt. Kom det hele i en skål med Acido rørt med sennep, tangpulver, salt og peber og vend det rundt. Skær spidskålene i halve og varm olivenolien op på en pande eller i en stor tykbundet gryde. Læg spidskålene i gryden med skærefladen nedad og steg dem i cirka 4 minutter, til de har en gyldenbrun overflade. Vend dem og steg videre i cirka 3-4 minutter. Krydr med salt og friskkværnet peber undervejs. Server spidskålene på tallerkenerne med skærefladen opad og fordel den cremede salat over. Drys med lidt hakket dild og nødder.

Tip: Du kan supplere med 1 spsk mayonnaise i dressingen og lidt revet citronskal, det gør den mere smagfuld og cremet.

Her finder du opskriften Sprødstegt kål med skaldyr
Her finder du opskriften på Stuvet hvidkål med kartofler, rødbeder og blomkålsfrikadeller

Var du tilfreds med denne opskrift på sprødstegt spidskål med cremetæblesalat? Så må du meget gerne tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Tomat frikadeller

Tomat frikadeller

Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Ingredienser cirka 8 stk 300 g tomater I stor håndfuld friske krydderurter timian, persille, oregano eller basilikum 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie +...

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel er en sund, let og lækker aftensmad, serveret med røræg og bønnesalat. Retten kan tilberedes året rundt, og kan også serveres om sommeren med nye kartofler og friske bønner til. Denne opskrift stammer fra Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbaks bog...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.