Sprødstegt kål med skaldyr

2 sep, 2025 | Sund Aftensmad

Denne opskrift på sprødstegt kål med hollandaise og skaldyr er virkelig delikat. Den stammer fra Mette Mølbaks skønne bog KÅL.

Sprødstegt kål med hollandaise og skaldyr
Ingredienser til 2 personer
1 hummer eller 4 jomfruhummere, tilberedt
½ spidskål
1 bundt grønne asparges
100 g bælgede ærter
Ekstra jomfruolivenolie
gammeldags kærnet smør

Hollandaise:

100 g smør
2 æggeblommer
½ spsk hvidvinseddike
1 nip uraffineret flagesalt
saft af ¼ citron

Fremgangsmåde
Flæk hummeren. Knæk kloen med en nøddeknækker eller lignende, så du kan få kødet ud. Fordel den eller jomfruhummerne på to tallerkener.
Har spidskålen løse blade, så bræk de yderste af. Skær spidskålen i kvarter. Vask aspargesene, og bræk den træede ende af. Kom en god klat smør og lidt ekstra
jomfruolivenolie på en pande.
Giv spidskålen en tur på hver skæreflade, til den bliver let brunet. Skru ned og vend kålen, så den får en tur på ydersiden. Tag den af efter 2 minutter, og anret den på et fad.
Kom asparges på og steg dem, til de er fint grønne i farven. Tilsæt ærterne, evt. med lidt mere fedtstof, og slyng dem kort rundt, til de får farve.

Hollandaise:
Smelt smørret, og lad det bruse let op, uden at det tager farve. Tag en metalskål og pisk æggeblommerne med salt og hvidvinseddike over vandbad. Det må ikke blive
for varmt. Hæld det smeltede smør i: Start med en lille dråbe og herefter gradvist mere. Undgå at hælde det hvide bundfald fra smørret i. Smag til med citronsaft og
evt. salt.

Anret skaldyrene med alt det grønne. Server resten af grøntsagerne på et fad. Fordel en god skefuld hollandaise på hver tallerken, og nyd med det samme. Lad
resten af hollandaisen blive i gryden, så den holder sig varm. Bon appetit!

Her kan du finde opskriften på Nordisk salat
Her finder du opskriften på Chevre Chaud på Broccoli

Var du tilfreds med denne opskrift på Sprødsteg kål med skaldyr? Så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver uge.

 

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hytteost frikadeller

Hytteost frikadeller

Saftige og smagfulde frikadeller med hytteost, oliven og krydderier. Disse ingredienser gør frikadellerne ekstra saftige og smagfulde. Server dem med kartoffelsalat eller på en god skive rugbrød. Opskriften stammer fra Frederikke Wærens bog "Hytteost". Ingredienser...

Lasagne med svampe og smag

Lasagne med svampe og smag

Den skønneste lasagne, fyldt med smag og cremethed. Her er kødet erstattet af svampe, der giver både proteiner og umamismag. Ingredienser til 4 personer 50 g tørrede karljohansvampe 750 g blandede, friske, blandede svampe 2 rødløg 2 porrer Uraffineret flagesalt og...

Tomat frikadeller

Tomat frikadeller

Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Ingredienser cirka 8 stk 300 g tomater I stor håndfuld friske krydderurter timian, persille, oregano eller basilikum 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie +...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.