Fastelavnsboller – opskrift på fastelavnsboller fra Cafe Glad

10 jan, 2021 | Sunde Kager & Desserter, Sunde Opskrifter

Fastelavnsboller. Denne opskrift på skønne fastelavnsboller stammer fra Cafe Glad i Aarhus. De leverer de dejligste økologiske salater, færdigretter, brød og boller, og disse fastelavnsboller er de bedste, jeg har smagt. Du kan læse mere om Cafe Glad via linket nederst. Indtil da, prøv deres voldsomt gode fastelavnsboller.

Ingredienser til 12 stk.
Dej
40 g gær
150 g gammeldags kærnet smør
1 1/2 dk mælk
60 g rørsukker
2 tsk stødt kardemomme (10 g)
2 æg
525 g økologisk hvedemel
1/2 tsk uraffineret salt (5 g)

Remonce
100 g rørsukker
100 g marcipan
100 g gammeldags kærnet smør
80 g frosne hindbær

Æblekompot
2 æbler i tern
Vaniljekorn fra en stang

Glasur eller chokolade som topping
Frysetørrede hindbær eller tørrede markblomsterblade til pynt

Fremgangsmåde
Lun mælken og smelt smørret deri. Rør sukker, kardemomme og gær i den lune mælk ( ikke for varm) tilsæt æggene et efter et og derefter melet lidt efter lidt.
Ælt dejen, så den er smidig i cirka fem minutter, og lad den derefter hæve i 50-60 minutter.
Rør imens remoncen sammen og skær derefter æblerne i småbitte tern og kog dem med vaniljen i et par spsk vand til æblekompot.

Når dejen er hævet, rulles den ud og skæres i 12 firkanter. fordel 1 tsk æblekompot og 1 tsk remonce på hver firkant. Pensl kanterne med æg og fold alle fire
hjørner ind mod midten. Sørg for, at fastelavnsbollen lukkes godt. Placer bollerne med samligen nedad på en bageplade, beklædt med bagepapir og lad dem
efterhæve i 15 min. Pensl bollerne med æg og bag dem i 12-15 minutter ved 180 grader varmluft, til de er gyldne.
Lad bollerne køle af på en rist og pynt med glasur eller smeltet chokolade, frysetørrede hindbær eller tørrede markblomsterblade.

Her kan du finde opskriften på fastelavnsboller med krydret æblefyld
Her kan du finde opskriften på glutenfri fastelavnsboller
Her kan du læse om fantastiske Cafe Glad i Aarhua

Var du tilfreds med denne opskrift? Klik meget gerne “Synes godt om” nedenfor. Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Citronkylling med Kaperskartofler

Citronkylling med Kaperskartofler

Citronkylling med kaperskartofler er en let og velsmagende ret, der er hurtig at tilberede. Køb en god økologisk kylling, kyllinger, der har haft et godt liv og fået god mad, smager nu engang bedst og mest næringsrige.  Du kan anvende halvdelen til denne ret i aften...

Blodtryks Smoothie

Blodtryks Smoothie

Prøv denne skønne blodtryks smoothie, der nærer og smager og hjælper til et blodtryk i balance. Smoothien smager godt og er lækker, energigivende og super let at tilberede. Den er perfekt til morgenmad - on the go - eller efter træning. Ved at blende bær, frugt og...

Bagte rodfrugter med hummus

Bagte rodfrugter med hummus

Delikat og lækker middags- eller tilbehørsret med hummus, bagte rodfrugter og crunch. Den lune salat er let at tilberede og både smager og mætter. Ingredienser til 4 personer 1 lille Hokkaido græskar cirka 800 g 3 tivoli rødbeder cirka 250 g 6 spsk ekstra...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag min e-bog "Antiinflammatorisk madplan" (Værdi 99kr).

Du er blevet tilmeldt!