Glutenfri pebernødder

23 dec, 2013 | Sunde Kager & Desserter, Sunde Opskrifter

Pebernødder hører julen til, og de kan også laves velsmagende og lækkert helt uden gluten. Glutenfri pebernødder er et hit blandt de mange børn og voksne, som lever glutenfrit. Husk, at konsistensen af en glutenfri dej er mere løs end en almindelig dej. Tilsættes der for meget mel, så bliver de tørre. Opbevares efter bagning i en tætsluttende kagedåse.

Ingredienser (ca. 90 stk)

60 g smør, ghee eller ekstra jomfrukokosolie
80 g rørsukker eller kokossukker
1 æg
100 g majsmel eller polenta
20 g majsstivelse
1 tsk. stødt koriander
1 tsk. stødt kanel
½ tsk. stødt ingefær
½ tsk. stødt peber
½ tsk. stødt nellike
½ tsk. hjortetaksalt

Fremgangsmåde:

Dejen røres med håndpisker eller på maskine. Smør, æg og sukker kommes i skålen og røres godt indtil sukkeret er opløst. Melsorterne vejes og blandes med krydderier og kommes så i røreskålen og røres i min. 10 min. Dejen stilles til afkøling i 30 min. Rul dejen til fingertykke stænger og skær ud til pebernødder med en skarp kniv. Stilles på en beklædt bageplade og bages i ca. 10 min. ved 180 grader i almindelig ovn og ved 170 grader i varmluftsovn.

Du kan læse mere om pebernødder og få opskriften på traditionelle pebernødder HER
D
u kan læse mere om gluten og glutenfri levevis HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Salat med melon

Salat med melon

Skøn og frisk sommersalat med melon, der passer til en let frokost eller som tilbehør til aften. Ingredienser til 4 personer som tilbehør 1 melon - Cantaloupe eller honningmelon - eller en halv af hver 250 g blandede salater 125 g frisk mozzarella 50 g blåbær eller...

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer

Vandmelon kanapeer. Disse lette og velsmagende vandmelon kanapeer er et hit til en sommer komsammen eller bare til en lille hyggestund og et sundt alternativ til chips og grissini. Vandmelon kanapeerne smager virkelig godt og kombinationen af smagsvariationer er...

Sommerlig salat med abrikoser

Sommerlig salat med abrikoser

Denne skønne og velsmagende sommersalat er let at lave, den er sund og kan serveres til såvel fisk som grønne frikadeller eller grillmad. Ingredienser til 4 personer 500 g blandede salater 150 g broccolibuketter eller broccolini 150 g friskbælgede eller optøede ærter...