Kålsalat med bagte rødløg

5 mar, 2020 | Sunde Opskrifter, Sunde Salater

Kålssalat med bagte løg og mandler er en delikat og velsmagende salat, der egner sig sammen med alle former for grønne frikadeller, vildt, fjerkræ eller fisk. Kålsalaten er let at tilberede, og løgene bliver søde og karamelagtige af at blive bagt. Rødløg er supersunde og næringsrige. Du kan tilføje en almindelig oliedressing eller denne delikate tomatdressing.

Ingredienser til 4 prs. som tilbehør
6 stilke grønkål
8 små rødløg
4-6 bolcherødbeder
4 store tomater
2 æbler
4-8 skiver gedeost fra rulle (kan udelades)
1 dl rød quinoa (kogt)
1 dl mandler
1 dl blandede krydderurter
1 tsk Nigellafrø (kan udelades)

Dressing
2 dl æblemost
1 spsk koncentreret tomatpuré
1 fed hvidløg
saft af ½ citron
½ dl ekstra jomfruolivenolie
Uraffineret havsalt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
Rengør og rib grønkålen og hak den ligeså fint som persille. Læg den i en skål.
Skyl og kog quinoaen i letsaltet vand i ca. 10-15 minutter og lad den dryppe af.
Pil og halver rødløgene. Skyl og halver tomaterne. Skræl rødbederne og skær dem i både. Læg de halve løg, rødbedebåde og tomater på en bageplade, beklædt med bagepapir og pensl dem med ekstra jomfruolivenolie, salt og peber. Drys eventuelt løgene med Nigellafrø. Bag dem i ovnen ved 180 grader i 15-20 minutter.
Rengør imens æblerne og skær dem i både. Rist mandlerne forsigtigt på en tør pande, til de tager lidt farve. Skyl og hak urterne groft.
Du kan anvende æblerne, som de er, men du kan også lige svitse dem i lidt smør på panden, det er op til dig.
Til dressingen opvarmer du æblemosten og lader den simre i fem- seks minutter. Tilsæt derefter tomatpuré og de øvrige ingredienser. Lad den køle af.
Vend alle ingredienserne sammen i en skål med dressingen, fordel mandlerne og krydderurterne over og server.

Prøv også opskriften på Mættende quinoasalat med gulerodsdressing
Prøv også opskriften på Salat med rosenkål og pekannødder

Var du tilfreds med denne opskrift på salat med quinoa og Hokkaido? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Tomat frikadeller

Tomat frikadeller

Skønne, velsmagende tomat frikadeller med masser af saft og kraft. Prøv dem, for de er enkle at lave og supergode. Ingredienser cirka 8 stk 300 g tomater I stor håndfuld friske krydderurter timian, persille, oregano eller basilikum 1 spsk. ekstra jomfruolivenolie +...

Antiinflammatorisk super juice

Antiinflammatorisk super juice

Der er mange sundhedsfordele i at leve antiinflammatorisk. Denne friskpressede juice med blandt andet spinat, æble og bladselleri, er super sund, Under alle omstændigheder er en friskpresset grøn juice eller smoothie en sund og frisk drik i løbet af dagen. Jeg mixer...

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.