Disse sunde mysliboller smager fantastisk. De er fiberrige og næringsrige og den tørrede frugt samt kanel giver bollerne en delikat sødme. De er velegnede til madpakken, men er også lækre som en eftermiddagssnack. Sunde mysliboller vil hurtigt blive hele familiens favoritspise.

Ingredienser (ca.12 stk)

2 dl Acido yoghurt naturel
4 dl tempereret vand
10 g gær
1 spsk honning
1 spsk ekstra jomfruolivenolie
1 spsk ægte Sri Lanka kanel
1 tsk uraffineret flagesalt
2 æbler
50 g blandede, hakkede valnødder og hasselnødder
50 g hakkede mandler
200 g grovvalsede havregryn
100 g blandet og hakket tørret frugt som dadler, abrikoser og rosiner
300 g sigtet speltmel
300 g speltmel
Drys:
Pisket æg og grovvalsede havregryn

Fremgangsmåde:

Bland vand, Acido og gær i en røreskål. Vandet og Acidoen må gerne være tempereret. Udrør gæren og tilsæt honning, kanel, olie og salt. Riv æblerne ned i dejen, og tilsæt de hakkede nødder og den tørrede frugt i små stykker. Rør melet i dejen lidt ad gangen og ælt eller rør grundigt. Tilpas mængden af mel, så dejen har en konsistens af en tyk, fast grød. Du kan sagtens bruge røremaskine, hvis du har sådan en, ellers er det med håndkraft. Stil herefter dejen overdækket i køleskab til næste dag. Næste morgen tager du dejen ud af køleskabet. Lad den stå lidt på køkkenbordet, til den får stuetemperatur og ælt dejen igennem. Form bollerne og sæt dem på bagepladen. Tænd ovnen på 200 grader. Pensl bollerne med æg, drys dem med havregryn og bag dem i 30 min. Når bollerne er kølet lidt af på en bagerist, er de klar til at spise, eventuelt med hjemmelavet Nutella til.

Se også opskrift på glutenfri mysliboller HER
Se opskrift på hjemmelavet Nutella HER
Du kan finde opskriften1på grovboller med græskar HER

Var du tilfreds med denne opskrift? Så er du meget velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Fyldig salat med grønne linser

Fyldig salat med grønne linser

En fyldig salat med grønne Puy linser giver mæthed og god smag. Salaten her kan varieres, og den fyldige, farverige og velsmagende salat passer til en delikat frokost eller aftensmad. Ingredienser til 4 prs. 1-2 dl Puy linser 2-4 dl vand 6-8 rødbeder 1-2 søde...

Broccolisalat med kylling

Broccolisalat med kylling

Skøn opskrift på Broccolisalat med kylling, der er let at lave og bare smager. Velegnet til såvel frokost som aftensmad. Ingredienser til 4 personer 600 g broccoli 1/2 salathoved 2 rødløg Saften fra 1 citron 8 soltørrede tomater 2 kyllingefileter 1 spsk. gammeldags...

Wok, opskrift på wok, der bare smager

Wok, opskrift på wok, der bare smager

Let opskrift på wok, der bare smager, med linser og masser af grønt Ingredienser til 4 personer 2 rødløg 200 g broccoli 2 gulerødder 2 forårsløg ½ stk. spidskål 2 fed hvidløg Lidt frisk ingefær efter smag og behag 2 dl kogte, grønne linser 2 tsk. rød karrypasta 1 dåse...

Gratis e-bog! Tilmeld Madforlivet nyhedsbrev

Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag gratis min e-bog "Tyvstart dagen GRØNT".

Du er blevet tilmeldt!