Ærtesuppe med Favabønner

17 aug, 2015 | Sunde Opskrifter, Sunde supper

Denne skønne ærtesuppe får følge af favabønner og estragon, der klæder hinanden godt i smag, konsistens og farve. Favabønner er en lækker forårsspise, der kun fås i ganske kort tid. Kan du ikke få fat i favabønner, så brug bælgede, grønne ærter i stedet. Suppen smager fantastisk godt og stammer fra Sarah Brittons bog My New Roots.

Ingredienser 4 portioner

250 g bælgede favabønner
1 klat ghee eller kokosolie
2 mellemstore løg, hakkede
Uraffineret salt
3 fed hvidløg, hakkede
61⁄2 dl grøntsagsbouillon
250 g bælgede grønne ærter (friske eller frosne)
1 lille bdt frisk estragon, efter smag og behag
1 spsk friskpresset citronsaft samt reven skal af 1 økologisk citron
Ekstra jomfruolivenolie

Fyld en stor skål med vand og isterninger og sæt den til side. Bring en stor gryde med saltet vand i kog og kom favabønnerne i. Kog dem i 2 minutter, tag dem op af gryden og kom dem i isvandet. Lad bønnerne afkøle og hæld vandet fra. Brug fingrene til at smutte bønnerne ud af det grove skind. Sæt bønnerne til side.

Varm jomfrukokosolien i en mellemstor gryde. Tilsæt løg og et nip salt. Lad det svitse i 5 minutter, til løget er mørt. Tilsæt hvidløg og rør i gryden. Lad det svitse i 1-2 minutter. Når hvidløg og løg er møre, tilsættes favabønnerne (gem nogle få til pynt) og grøntsagsbouillon. Bring suppen svagt i kog og lad den simre, til bønnerne er møre, det tager cirka 10 minutter. Tilsæt ærterne og lad dem koge med i 2-3 minutter, til de er knaldgrønne.

Øs forsigtigt suppen op i en blender. Tilsæt halvdelen af estragonen plus citronsaft og -skal. Blend ved høj hastighed, til suppen er helt jævn. Smag, om der skal mere salt i, og tilsæt evt. mere estragon. Server suppen straks med et dryp olivenolie og de sidste bønner drysset udover.

Du kan læse min omtale af My New Roots her Madforlivets interview med Sarah Britton her og opskriften på skønne boghvedepandekager med coleslaw her

Kunne du lide denne opskrift, så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Du kan også dele artiklen, hvis du kender nogen, den kunne interessere, og husk også at tilmelde dig mit gratis månedlige nyhedsbrev med nyt om mad og sundhed.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Laksetærte

Laksetærte

Laksetærte, der er super lækker og let at lave. Kan serveres til frokost eller aftensmad med en god salat til. Laksetærten kan laves glutenfrit.

Rodfrugtreder med æg – opskrift med rodfrugter

Rodfrugtreder med æg – opskrift med rodfrugter

Disse delikate og velsmagende “reder” er lavet af bagte rodfrugtspagettistrimler, hvorefter der er tilføjet æg. De er dekorative og indbydende og kan serveres som morgenmad, frokost eller som tilbehør til aftensmad. Såvel børn som voksne er begejstrede for disse rodfrugtreder med æg og krydderurter. Prøv dem.

Hønseløs hønsesalat

Hønseløs hønsesalat

Her finder du opskriften på Adam Aamann's Hønseløse hønsesalat, der helt forståeligt hører til blandt hans allermest populære smørrebrødsopskrifter. Ingredienser til 500 g Hønseløs hønsesalat eller til 6 stk. smørrebrød Østershatte 4 spsk ekstra jomfruolivenolie 30 g...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.