
Surdejs rugbrød – hjemmebagt
Et godt hjemmebagt surdejs rugbrød er noget af det bedste, du kan servere for dig selv og din familie. Det smager fantastisk dejligt,
og det mætter, nærer og dufter.
Ingredienser til 1 brød
1/2 liter tempereret vand
40 g surdej
400 g stenkværnet øko rugmel
100 g hele hørfrø
100 g solsikkekerner
40 g hvedemel
1 1/2 spsk flagesalt
blå birkes til drys (kan udelades)
Fremgangsmåde
Tag din surdej ud af køleskabet et par timer, før du skal bruge den, lad den stå på køkkenbordet.
Rør surdejen ud i det tempererede vand. Kom de øvrige ingredienser i, undtagen birkes. Rør med grydeske eller i røremaskine.
Rør eller kør dejen i cirka 8-10 minutter.
Hæld dejen i smurt rugbrødsform – 1 1/2 liter. Smør den med smør, så slipper brødet lettere.
Glat dejen med en kniv eller med hænderne, der er dyppet i vand, mens du forsigtigt presser dejen ned i formen.
Drys eventuelt med birken og dæk dej og form med et viskestykke. .
Lad brødet hæve ved stuetemperatur i 10-12 timer.
Sæt formen i en 190 grader varm ovn på midterste ribbe og bag det i cirka en time.
Lad brødet køle af på en rist, og opbevar det i køleskabet efter afkøling, der holder det sig bedst.
Surdej til rugbrød
De allerbedste brød bager du med surdej. Her får du en let opskrift på surdej, som du kan gemme fra gang til gang. Husk blot at tage fra, når du bager næste gang og opbevar surdejen i køleskabet. Se også gerne min opskrift på glutenfri surdej.
Ingredienser til surdej med rugmel
1 dl rugmel + 1 dl rugmel
2 dl vand + 1 dl vand
1/2 tsk honning
1 tsk æbleedikke
Bland 1 dl rugmel og 1 dl vand med honning og æbleedikke i et glas. Rør med en finger eller træske (ikke metal). Lad blandingen stå utildækket på køkkenbordet og rør rundt hver dag. Næste dag tilsætter du yderligere mel og vand og lader det stå yderligere to dage, til det bobler og dufter surt. Allerede efter et par dage vil du opleve, at det bobler lystigt. Det tager 4-6 dage at lave en god surdej. Opbevar herefter surdejen i køleskab og pep den jævnligt op med lidt ekstra vand. .
Du kan finde opskriften på rugbrød med hasselnødder HER
Du kan finde opskriften på stenalderbrød HER
Du kan finde opskriften på minirugbrød med chokolade HER
Var du tilfreds med denne opskrift på surdejs rugbrød – hjemmebagt? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.