Fuldkornsrugbrød med hasselnødder

Forsiden Sunde Opskrifter Sundt Brød og Bagværk Fuldkornsrugbrød med hasselnødder

     4

Et fantastisk lækkert fuldkornsrugbrød, fyldt med fibre og kerner og bagt på surdej og rugmel. Fuldkornsrugbrødet har en god konsistens og er let at bage. Du kan finde opskriften på surdej herunder.

Til et brød

1.dag

1 l tempereret vand

5 dl mørkt hvidtøl

2 dl surdej

3-4 tsk. Læsø eller Himalaya salt

3 dl rugflager eller grovvalsede havregryn

2 dl hele hørfrø

2 dl knækkede rugkerner

500 g svedje rugmel eller stenkværnet fuldkornsrugmel

200 g sigtet speltmel

Røres i fad og dejen efterhæver natten over et lunt sted med fugtigt klæde henover.

2.dag

5 dl tempereret vand

5 dl blandede solsikkekerner, græskarkerner, hørfrø og sesamfrø

5 dl hasselnødder og/eller mandler

3-400 g svedje rugmel eller stenkværnet fuldkornsrugmel

200 g sigtet speltmel

Det hele røres sammen, og der tages surdej fra til næste gang. Tilpas konsistensen med mere mel eller væde, så det er en sammenhængende tyk dej, uden at den er for fast. Hæld dejen i en rugbrødsform og lad den efterhæve et par timer på køkkenbordet eller 1 time på hæveprogram i ovn. Varm ovnen op til 100 grader og bag brødet i en time ved denne temperatur. Dæk brødet med bagepapir, så skorpen ikke bliver for hård, og bag brødet færdigt ved 180 grader i 1 time og tre kvarter.

Du kan læse mere om surdej og hvordan du laver det HER 

Var du tilfreds med denne opskrift? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.