Broccoli boller

7 mar, 2022 | Sunde Opskrifter, Sundt Brød og Bagværk

Broccoli boller er susende lækre og lette at bage, de er sunde, glutenfri og antiinflammatoriske. Jeg kan varmt anbefale dig at prøve denne opskrift på Broccoli boller med ost og ærteskud. Opskriften stammer fra Anette Sams og Jane Faerbers bog Kålhydrater.

Ingredienser til 6 stk
400 g broccoli
50 g spinat
4 æg
100 g mandler
100 g kikærtemel
1-2 tsk uraffineret salt
1 knsp peber
10 g solsikkekerner

Fyld kan for eksempel være:
40 g ost, fx gouda
30 g peberfrugt
evt. lidt ærteskud eller rucola

Fremgangsmåde
Opvarm ovnen til 160 grader varmluft. Skær broccolien i mindre stykker. Rengør spinaten og dup bladene tørre.
Hak mandlerne til groft mel i foodprocessoren. Tilsæt broccoli, spinat og æg og blend det hele sammen til en fedtet dej. Hæld dejen i en skål.
Rør kikærtemel, salt og peber i dejen og lad den hvile i ca. 5 minutter.
Form dejen til boller og læg dem på en bageplade, beklædt med bagepapir. Klistrer dejen meget, hjælper det at skylle hænderne i koldt vand.
Drys bollerne med solsikkekerner og bag dem i ovnen i cirka 35 minutter. Tag dem ud og lad dem afkøle.

Skær en bolle over og læg ost, peberfrugt og ærteskud i. Gem resten af bollerne i køleskabet eller frys dem ned til en anden god gang.

Her kan du finde opskriften på Antiinflammatoriske boller
Her kan du finde opskriften på Kålpizza med burrata
Her kan du finde opskriften på Broccoli boller
Her kan du læse artiklen Forkæl dine tarme og tab dig effektivt
Her kan du læse mere om bogen Kålhydrater

Var du tilfreds med denne opskrift på Broccoli boller? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Antiinflammatorisk super juice

Antiinflammatorisk super juice

Der er mange sundhedsfordele i at leve antiinflammatorisk. Denne friskpressede juice med blandt andet spinat, æble og bladselleri, er super sund, Under alle omstændigheder er en friskpresset grøn juice eller smoothie en sund og frisk drik i løbet af dagen. Jeg mixer...

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel er en sund, let og lækker aftensmad, serveret med røræg og bønnesalat. Retten kan tilberedes året rundt, og kan også serveres om sommeren med nye kartofler og friske bønner til. Denne opskrift stammer fra Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbaks bog...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.