Super smoothie med probiotika og omega 3

2 nov, 2024 | Sunde Drikke og Smoothies, Sunde Opskrifter

Denne super smoothie med probiotika og omega 3 er ikke alene sund, den er også livgivende og velsmagende. Du kan lave den med eller uden probiotika, og du kan tilberede den som smoothie eller grød. Hvis du ønsker grød, så tilsætter du bare mindre vand. Retten indeholder sunde grønsager, der er de bedste kilder til fibre og vitaminer og mineraler, og du kan med denne super smoothie øge dit indtag af både fibre og mikronæringsstoffer. Særligt, hvis du drikker smoothien med det samme, du har blendet den. Du kan sagtens udskifte grønsager, afhængig af hvad du har i dit køleskab. Det er lettere for kroppens celler at optage vitaminer og mineraler fra blendede grønsager og frugt, så derfor er dette en god måde at sikre sig ekstra mikronæringsstoffer på.

Ingredienser til 2 personer

2 håndfulde spinat (frisk eller frossen)
1/2 agurk
4 stilke grønkål (afribbet) eller 4 gram frysetørret grønkål
1/2 håndfuld persille
1 stilk bladselleri (kan udelades)
1 æble
5 cm frisk ingefær
Saften af 1/2 citron eller lime
2 hvedegræsshot (kan udelades)
2 spsk. høfrøolie (fx. Nyborggaard)
1 kapsel probiotika, åbnes og tilsættes fx. Bio-Kult Boosted eller Udo’s probiotika super 8 (kan udelades)
Vand eller Acido og vand til justering af konsistensen.

Ønskes en sødere smoothie, så kan du tilsætte en skive frisk ananas

Fremgangsmåde
Rib grønkålen, rengør spinat, agurk, bladselleri, æble og persille, skyl og i mindre stykker. Blend samtlige ingredienser.
Juster konsistensen med vand og drik eller spis som grød med det samme.

Her kan du læse mere om det sunde og klorofylrige hvedegræs
Her kan du finde opskriften på Tarmbakteriernes festmåltid
Her kan du finde opskriften på en nærende Vitamin drik

Var du tilfreds med denne opskrift på Super smoothie med probiotika? så er du velkommen til at klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Hjemmelavet is med hindbærdrys

Denne hjemmelavede is med vanilje og/eller citron smager fantastisk dejligt, og det økologiske hindbærdrys sætter prikken over i'et. Denne is vil glæde såvel børn som voksne. Ingredienser til 4-6 personer 3 dl fløde 3 dl mælk 4 æggeblommer 110 g rørsukker Korn fra 1...

Grønne wraps med avocado og laks

Grønne wraps med avocado og laks

Disse delikate grønne glutenfri wraps/pandekager kan serveres med alle former for tilbehør. De er velegnede i madpakken, smager forrygende og er også særdeles børnevenlige. Her serveres de med avocado, kål og laks, men de er også gode med salat og kylling eller hummus...

Banan is med chokolade og crunch

Banan is med chokolade og crunch

Banan is er en super let snack at lave, og en hyggelig spise, som du altid kan ha’ i fryseren. Ingredienser Modne bananer Chokolade 70% Hakkede nødder Kokosmel Frysetørrede hindbær  Fremgangsmåde Skræl bananerne, halver dem og sæt en (is)pind i den ene ende. Læg dem i...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.