Den bedste blender

10 aug, 2024 | Viden og Forskning

Jeg får meget ofte spørgsmål om, hvilke pander jeg anvender, og hvilken blender jeg kan anbefale og så videre. Og ja, jeg undersøger da også nøje markedet og mulighederne, før jeg investerer i nyt køkkengrej eller maskiner til madlavningen. Spørgsmålene skyldes givetvis, at mange, som jeg, har oplevet, at adskillige af fx. de blendere, der sælges, simpelthen ikke har tilstrækkeligt med watt eller motorkraft til at blende grøn grød, grønsagssupper, pestoer, nødder etc.

Det er sundt at blende, for når du blender, bevarer du råvarernes fibre og næringsstoffer. Faktisk gør blendning flere af næringsstofferne lettere tilgængelige for kroppens celler. Jeg  anvender min blender flere gange dagligt til grøn grød, lækre smoothies, skønne supper, lækre pestoer og nemme desserter. Jeg har også gjort mig mine erfaringer, valgt forkert, og på den baggrund, og også fordi jeg  bruger en blender så meget i mit køkken, har jeg valgt Rolls Royce modellen indenfor blendere, nemlig en Vitamix. Den ligger i den dyre ende, men til gengæld har du også en superstærk blender for livet.  

Erfaringerne har lært mig, at en blender skal have mindst 600 watt for at du bliver glad for den til din daglige madlavning. Blendere med mindre kapacitet kan ikke klare grønsager, nødder, mandler og tørrede frugter i tilstrækkeligt omfang, så skal du blende ad flere omgange, og det bliver man træt af. Vitamix’en har 1380 watt, og den er vitterlig susende stærk og fantastisk anvendelig. En god blender skal efter min erfaring og mening have flg.:

  • Vigtigt at du kan variere hastigheden, afhængigt af, hvad du ønsker at blende. Billigere blendere, der kun kører med en (for høj) hastighed, går ofte i stå, når der skal blendes lidt mere seje ting.
  • Vigtigt med en motor på mindst 600 watt, gerne mindst 1000 watt.
  • Vigtigt med skarpe og stærke knivsblade og en kantet kande for optimal blendning.

Om morgenen, når jeg eksempelvis laver min grønne favoritmorgenmad, så er det en fornøjelse med en rigtig god blender, der gør morgenmaden cremet, blød og lækker i et snuptag, og som samtidig er let at rengøre. Kommer jeg lidt sent hjem og hurtigt lige vil lave mig en grønsagssuppe, så putter jeg alle de rengjorte grønsager ned i blenderen, tilsætter lidt grønsagsbouillon, krydderurter og vand, og så blender jeg på overdrive i 6 minutter, så har jeg varm og lækker suppe til aftensmad. Har jeg gæster, så forbereder jeg desserten, eksempelvis sund chokolademousse med avocado eller hindbærdessert i blenderkanden, og alt hvad jeg skal gøre er at blende i et par minutter og servere. Ja, jeg vil nok betegne min blender som mit absolut mest foretrukne køkkenredskab.

Da jeg for en del år siden skulle vælge ny blender, undersøgte jeg markedet og søgte også råd hos min gode ven Mads Bo, der har en stor viden om netop blendere. Han anbefalede to typer, og begge kan efter min mening anbefales. Den ene er Vitamix, den anden lidt billigere, men også gode udgave, er Wartmann. Jeg valgte en Vitamix, og er glad for mit valg af blender, og som svar på jeres spørgsmål, så vil det bedste valg af blender efter min mening og erfaring være enten en Vitamix eller en Wartmann, afhængig af behov og pengepung.

Vitamin e-310 er en virkelig god og stærk blender, fås med større kande og andet ekstra tilbehør, der kan tilkøbes. Kan købes HER

Deluxe Vitamix’en til det mere professionelle køkken, eller til dig, der bare vil have det bedste, kan købes HER

Wartmann blenderen er til dig, der ikke har det store behov, men gerne vil have en god og solid blender, kan købes HER

Her kan du finde opskriften på Professorens grønne energigrød 2.0
Her kan du finde opskriften på Tarmbakteriernes festmåltid 2.0
Her kan du finde opskriften på Gulerodssmoothie

Var du tilfreds med denne artikel Den bedste blender? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

WHO foreslår forbud mod kunstige sødemidler

Kunstige sødemidler indgår hyppigt som populære alternativer til sukker i drikkevarer som sodavand og saftevand. De har i en årrække være markedsført som sunde erstatninger for sukker, men der er nu forskningsresultater, der fortæller os en anden historie. Indtag af...

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

Er dette regeringens definition på en forebyggende indsats?

For godt to års tid siden modtog jeg en opringning fra min daværende læge. Hun ville ud af det blå tilbyde mig en undersøgelse for knogleskørhed. Stor var min forundring, for mit generelle indtryk var, at hun havde voldsomt travlt. Jeg takkede pænt nej, men tænkte ved...

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Coenzym Q10, kolesterol og åreforkalkning

Å​reforkalkning er en temmelig udbredt sygdom i Danmark, og den hyppigste årsag til udvikling af hjertekarsygdomme. Åreforkalkning Åreforkalkning udvikler sig typisk ved, at kolesterol og andre fedtstoffer aflejres i blodårernes indre epitel. Denne plakopbygning...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.