Tarmbakteriernes festmåltid

1 jan, 2022 | Sund Morgenmad, Sunde Opskrifter

Denne opskrift kalder jeg for Tarmbakteriernes festmåltid, fordi du med et sådant måltid giver de sunde tarmbakterier optimale betingelser og samtidig har du med denne morgenmad allerede fra morgenstunden indtaget 1/3 af dagens anbefalede indtag af 600 gram grønsager og frugt.

Du kan variere retten i det uendelige, afhængig af, hvad du har i køleskabet. Du kan eksempelvis også tilsætte persille, hvedegræs, tang, ananas eller bær. Du kan krydre den med lakrids, vanille, mynte eller kardemomme, og du kan sagtens skifte valnødderne ud med hasselnødder eller pekannødder.

En fantastisk ret til dig, der værdsætter sund mad på budget.

Ingredienser 

1 avocado
1 stykke agurk på cirka 10 cm
1 stykke broccoli, fx. stokken (kan udelades)
1 æble
1 håndfuld spinat, frisk eller optøet
5-6 valnødder
Saften af ½ citron
Et stykke ingefær
½ – 1 tsk lakridspulver (kan udelades)
½ tsk vanillepulver
1/2 dl Acido, mandelmælk eller vand (kan udelades)
Friske eller optøede bær

Fremgangsmåde

Optø eller skyl spinaten, skær æblet i mindre stykker og skræl agurk, broccolistok, ingefær og avocado. Tilsæt vanillepulver, lakridspulver og citronsaft samt valnødder. Blend alle ingredienser i blender eller stavblender. Juster konsistensen med Acido, mandelmælk eller vand. Hæld den grønne „yoghurt“ op i en skål og suppler med æble, pære, friske eller optøede bær samt sund mysli med frø og kerner. For eksempel Kernemysli

Du kan supplere den opskrift med 1 spsk Beyond Greens og/eller 1 bæger hvedegræssaft for yderligere næring.

Du kan læse mere om, hvordan tarmen udgør din 3. hjerne HER
Du kan læse mere om betydningen af en sund tarmflora HER
Du kan læse mere om, hvordan din sundhed sidder i tarmen HER

Var du tilfreds med denne opskrift på Tarmbakteriernes festmåltid? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.

Anette

Sund mad er min hjertesag, og jeg er af den dybe overbevisning, at sund mad har afgørende betydning for både vores livskvalitet og velvære. I mere end 23 år har jeg derfor skrevet om mad og sundhed i bøger og her på MadforLivet.com. God fornøjelse!

Mere på Madforlivet

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh

Butternutsquash med grønkåls tabouleh er en super delikat ret, og butternutsquashen ligner næsten et stykke kød, når den bliver skåret i hasseback­mønster og bagt i ovnen. Sammen med tabouleh og gudindedressing er der grøn velsmag for alle pengene. Opskriften stammer...

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel med bønnesalat

Røget makrel er en sund, let og lækker aftensmad, serveret med røræg og bønnesalat. Retten kan tilberedes året rundt, og kan også serveres om sommeren med nye kartofler og friske bønner til. Denne opskrift stammer fra Oluf Borbye Pedersen og Mette Mølbaks bog...

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Rugbrødsmadder med grønt pålæg

Engang imellem er det dejligt med et par rugbrødsmadder. Disse er lækre, lavet på et godt hjemmebagt rugbrød og med sundt og grønt pålæg, der både smager og fryder øjnene. De er også gode at have med, hvis du skal på tur eller til madpakken. Du kan finde opskrifterne...

Oversigt over databeskyttelse

Denne hjemmeside bruger cookies, så vi kan give dig den bedst mulige brugeroplevelse. Cookie-oplysninger gemmes i din browser og udfører funktioner som at genkende dig, når du vender tilbage til vores hjemmeside, og hjælper vores team med at forstå, hvilke dele af hjemmesiden du finder mest interessante og nyttige.