Kerne mysli – opskrift på kernemysli
Denne kerne mysli er en delikat, sund og velsmagende mysli, der består primært af kerner, nødder og mandler. Det vil sige, at myslien er gluten- og mælkefri. En lækker glutenfri morgenmad. Prøv den…
Ingredienser til 1 portion
100 g hørfrø (hele)
100 g græskarkerner
50 g solsikkekerner
50 g sesamfrø
50 g chiafrø
150 g blandede mandler, pekannødder, valnødder, cashewnødder, hasselnødder og pistacienødder
100 g tørrede abrikoser i små stykker
50 g kokosflager
50 g jomfrukokosolie
2 spsk kanel
1 tsk vanillepulver
1 spsk kakao
1 knsp uraffineret flagesalt
3 spsk frysetørrede granatæblekerner
Fremgangsmåde
Bland jomfrukokosolien med kanel, vanillepulver, kakao og salt i en gryde. Varm det op, til det er smeltet og blandet. Bland alle ingredienserne grundigt med kokosolie og krydderier, undtagen de tørrede abrikoser og granatæblekerner.
Bred massen ud i en bradepande beklædt med bagepapir og bag den i ovnen i 30 minutter ved 120 grader. Tag pladen ud og vend lidt rundt i myslimassen cirka hvert tiende minut. Når myslien er færdigbagt, køles den af, og de hakkede, tørrede abrikoser og granatæblekerner vendes i.
Opbevar grand granolaen i en lufttæt dåse, og brug lidt hver dag som sund topping ovenpå den hjemmelavede yoghurt eller ovenpå frugt eller bær.
Du kan læse om den vigtigste sundhedsmæssige beslutning, du kan træffe HER
Du kan finde opskriften på hjemmelavet yoghurt HER
Du kan finde opskriften på grøn yoghurt HER
Du kan finde opskriften på Granola mysli HER
Var du tilfreds med denne opskrift på Kernemysli? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.