Glutenfri morgenmad – 5 lækre og nemme muligheder

Forsiden Sunde Opskrifter Sund Morgenmad Glutenfri morgenmad – 5 lækre og nemme muligheder

     3
Eggs benedict i en lækker glutenfri version

Morgenmaden er for mig dagens vigtigste måltid – og det er ikke svært at lave en både lækker og glutenfri morgenmad. Dette indlæg er derfor min inspiration til dig.

Jeg nyder en glutenfri morgenmad hver morgen, det er for mig dagens vigtigste måltid. Jeg gør derfor altid lidt ekstra ud af både at få sunde, glutenfri kulhydrater i form af bær, frugt og grønt; lidt protein i form af enten yoghurt eller æg; samt lidt højkvalitets fedtstoffer i form af mandler, nødder eller kværnede hørfrø.

På den måde sikrer jeg mig den bedste start på dagen, stabile blodsukkerniveauer og mæthed, helt indtil frokost.

5 oplagte glutenfri morgenmåltider

Morgenmaden er vigtig, og selvom jeg lever glutenfrit, så finder jeg det ikke begrænsende i forhold til hverken udvalg, muligheder, lækkerhed eller kostfiberindhold.

Herunder kan du finde fem af mine favoritopskrifter til en lækker glutenfri morgenmad, hvor der både er den lynhurtige ”ud-af-døren-i-en-fart” version, og den mere forkælende weekend morgenmads version.

Glutenfri grøn yoghurt

Eller “Tarmbakteriernes Festmåltid”, som jeg kalder denne ret, der giver en helt forrygende start på dagen, og også derfor hører til blandt mine allermest populære opskrifter.

Du kan tilberede den som en smoothie dagen før og have den med dig i bilen, eller som en yoghurt, som du topper med bær og glutenfri kernemysli. Den kan varmt anbefales, og her finder du opskriften på glutenfri grøn yoghurt.

Glutenfri kerneboller med hjemmelavet Nutella

Lækre, luftige og velsmagende kerneboller smager forrygende med en kop kaffe og den hjemmelaede Nutella til. Du finder opskriften her Glutenfri kerneboller.

Glutenfri pandekager med yoghurt og bær

De smager virkelig godt, er lette at tilberede og kan serveres med flere forskellige slags bær og frugt. Du finder opskriften her: Glutenfri pandekager.

Glutenfri Acai bowl

Prøv denne lækre opskrift på Acai bowl med chiafrø, bær og nødder. Glutenfri, velsmagende og fyldt med næring, fibre og energi. Du kan finde opskriften her: Acai bowl med chiafrø. 

Eggs benedict

Min all time favorit morgenmad Eggs Benedict, der bare smager forrygende og mætter fantastisk godt. Her i min helt egen sundere og glutenfri version af Eggs Benedict. 

Jeg håber, at du er blevet inspireret til lækre, glutenfri morgenmåltider, og har du fået blod på tanden, så har jeg mange flere glutenfri opskrifter til dig.

Var du tilfreds med denne opskrift? Tryk meget gerne “Synes godt om” nedenfor.

Husk også at tilmelde dig mit månedlige nyhedsbrev med masser af opskrifter og inspiration til en sund livsstil. Det er helt gratis.