Håndvask er effektivt
Vi vasker hænder og spritter af som aldrig set tidligere i historien, altsammen for at undgå at blive smittet med Coronavirus. Og det virker, for Coronavirus smitter via overfladeberøring eller aerosoler i luften. En form for beskyttelse er derfor mundbind, der potentielt kan beskytte dig selv og andre mod luftbåren smitte. En anden er hyppig håndvask.
Grundig håndvask med god sæbe er nemlig særdeles effektivt i forhold til beskyttelse mod overfladesmitte med corona og andre vira. En god håndsæbe er i kombination med vand nemlig i stand til at svække og ødelægge den fedtmembran, der ligger omkring vira, og dermed også omkring coronavirus. Fedtmembranen tjener normalt som beskyttelse af blandt andet virussens RNA materiale, og virus kan derfor rent faktisk destrueres af grundig håndvask med vand og en god sæbe. Det er bedst at vaske hænderne i cirka 20 sekunder for optimal effekt. Sæber af høj kvalitet, gerne økologiske, er langt at foretrække, både i forhold til effektivitet og i forhold til at beskytte dine hænder mod udtørring. Så forkæl dig selv en god, økologisk sæbe med eller uden duft.
Håndvask ser ud til at være lige effektivt om det foregår i koldt eller i varmt vand. Koldt vand er mere skånsomt mod huden, så resultatet afhænger mere af dine præferencer og sæbens kvalitet. Gammeldags håndsæbe er det bedst at undgå, idet det faktisk kan udvikle sig til en sand bakteriebombe (fæces bakterier kan eksempelvis leve på et stykke håndsæbe i flere dage). Kvaliteten af sæben har stor betydning, både for hudens Ph værdi, men også for miljøets.
Du kan købe sæber i mindre eller større portioner med dispenser og i større portioner som refill. Vandet, du vasker hænder i, afstemmer du efter, hvad du har det bedst med, for disse to sæber, som jeg altid har i huset, er effektive uanset vandets temperatur. Sæbepartiklerne kan opløses og virke effektivt, men kan også nedbryde virussens fedtmembran. Det er Coronavirus’ RNA materiale, der skal destrueres, og heldigvis er det sårbart, så når den beskyttende fedtmembran er nedbrudt, går RNA materialet til grunde.
Jeg anvender personligt to forskellige sæbetyper. Ofte anvender jeg Alepias effektive sæber, der udover effektivt at slå bakterier og vira ihjel, samtidig også er blødgørende for huden, ligesom en god håndcreme.Det er Alepia sæbernes indhold af laurbærolie, der har denne gode effekt. Alepias sæber fåes i både fast og flydende form. Du kan læse mere HER
En anden sæbe jeg altid har i huset er Sonett’s skønne, flydende håndsæbe, der er fremstillet af de fineste biodynamiske urter. Den er effektiv og samtidig blid, og dufter helt fantastisk dejligt. Du kan læse mere om Sonett’s sæber HER
Håndvask skal gøres grundigt, du må gerne anvende 20 sekunder på en grundig og god håndvask. Gør du det og anvender du en god sæbe, så vil det for de fleste være mere skånsomt for hænderne og dermed mere attraktivt i forhold til det hårde håndsprit. Anvendelse af håndsprit desinficerer til gengæld omgående.
Her kan du læse artiklen om Semmelweis og Historien om håndvask
Var du tilfreds med denne artikel Håndvask er effektivt? Så må du rigtig gerne klikke “synes godt om” herunder. Husk også at tilmelde dig mit gratis nyhedsbrev og modtag nye spændende, sunde opskrifter hver måned.